10.000 kr. i en europæiske forsvarsaktie kan blive forvandlet til en gylden investering, hvis et stort finanshus får ret i, hvad en kendt aktie kan blive værd.
Men du kan stadig nå at komme med på et rødglødende kursridt, vurderer flere prominente finanshuse, ifølge en opgørelse, som Euroinvestor har lavet.
Det er aktien i det tyske våbenselskab Rheinmetall, der har været en lukrativ forretning for dets aktionærer de seneste mange år. Aktien er de seneste fem år steget mere end 2.000 pct.
Rheinmetall producerer flere former for militært udstyr - blandt andet kampvogne og våben samt ammunition. Aktiens vilde kursridt begyndte for alvor at tage fart, da Rusland tilbage i 2022 invaderede Ukraine.
Det er ikke kun investorerne, der har kastet sin kærlighed på selskabet, for ser man på, hvad de professionelle analytikere spår om aktiekursen, kan aktien få yderligere medvind.
Senest har finanshuset Kepler skruet op for sit kursmål på aktien, så det ny lyder på 2.396 euro mod før 2.128 euro.
Det indikerer et kurspotentiale på 50 pct., hvis man tager udgangspunkt i aktien lukkekurs onsdag på 1.596 euro.
Også storbanken Morgan Stanley har for få dage ændret sit syn på, hvor aktien kan bevæge sig hen. Det store børshus har et kursmål på 2.500 euro, og det indikerer, at aktien kan stige mere end 56 pct. fra sin seneste lukkekurs.
Morgan Stanleys kursmål er det højeste blandt de i alt 27 analytikere, der ifølge finanstjenesten Bloomberg dækker aktien.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 32,2 pct.
Analytikernes gennemsnitlige kursmål peger på, at aktien kan koste 2.207 euro inden for det kommende år.
23 ud af de 27 analytikere har en købsanbefaling på aktien, mens fire analytikere har en 'hold'-anbefaling.
Dermed anbefaler ingen af analytikerne, at man skiller sig af med aktien lige nu.
Rheinmetall-aktien er steget næsten 180 pct. i år.

