En af Danmarks største og mest popuære danske aktier stiger kraftigt i fredagens børshandel.

Det er det danske bryggeri Royal Unibrew, der hamrer op i fredagens børsåbning. 

Royal Unibrew-aktien stiger op mod 15 pct. kort efter markedsåbning, da handlen med aktien har været i standsning på grund af den ekstra kraftige kursbevægelse.

Det sker, efter Royal Unibrew torsdag var ude med friske tal og en opjustering af sine forventninger til året. Det kan du læse mere om her

Royal Unibrew regner nu med, at den organiske vækst i indtjeningen (EBIT) for 2024 bliver på mellem 9-19 pct., hvor man tidligere havde forventet, at den ville blive på mellem 5-15 pct.

Royal Unibrew-aktien har dog også haft det hårdt det seneste år, hvor aktien er faldet med 30 pct.