20.362 om måneden til en kassedame og 53.069 til en jurist. Er du også nysgerrig på hvor meget din nabo, kusine eller værste fjende tjener, kan du blive klogere her.

Regeringens lønkommission er netop udkommet med en længe ventet rapport.

Lønkommissionen blev nedsat i 2008 efter overenskomstforhandlingerne, og formålet var at  kortlægge, analysere og drøfte, om løndannelsen og ansættelsesvilkårene for offentligt ansatte understøtter en positiv udvikling af den offentlige sektor.

Nu er redegørelsen klar, og en af de konklusioner, der er kommet frem er, at de offentlige lønninger ikke halter bagud sammenlignet med det private.

Så meget tjener folk ansat i det private og det offentlige:

(Tallene er inklusiv genebetaling.)

Kasseekspedient, privat 20.362

Rengøring, privat  22.767

Rengøring, stat  22.767

Teknisk servicemedarbejder, kommuner  26.454

Specialarbejder, stat 24.691

Specialarbejder, privat  29.821

SOSU-hjælpere og hjemmehj., kommuner  25.813

SOSU-hjælper, privat  25.973

SOSU assistent, privat  28.859

SOSU assistenter, kommuner  27.096

Håndværkere, kommuner 30.623

Håndværkere, privat  31.264

Pædagoger, kommuner  27.577

Pædagoger, privat 29.661

Kontoransatte, stat  28.058

Kontoransatte, kommuner  29.020

Kontoransatte, privat  29.501

Fængselsfunktionærer, stat  31.104

Politibetjente, fastansatte, stat  38.479

Sygeplejersker, regioner  30.944

Sygeplejersker, privat  36.074

Lærer, kommuner  35.112

Lærer, privat  32.387

Ingeniører, staten  46.015

Ingeniører, privat  49.542

Jurister og økonomer, stat  41.686

Jurister og økonomer, privat  53.069

Kilde: Lønkommissionens redegørelse, kap. 5 og egne omregninger til fuldtidsmånedsløn. Månedslønnen er opgjort ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33 (årsnorm på 1.924 timer divideret med 12).