____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mandag sendte realkreditinstitutterne nye 3,5 procent lån på markedet.

Og boligejere kan tjene 6.000 kroner efter skat om året, hvis de vælger det nye lån.

Mindst 60.000 boligejere bør omlægge deres lån nu.

Men hvad er egentlig op og ned, når det handler om de mange lånetyper? Og hvornår kan det betale sig? Har du også svært ved at få overblik over din boligøkonomi, er der hjælp at hente her.

Med B.T. Plus får du:

- Disse boligejere kan spare flere tusinde kroner ved at omlægge deres lån

- Overblik: Kan omlægning betale sig for dig, hvis du har et af følgende lån: Fastforrentet 5%, fastforrentet 4%, F1,- F3, og F5-lån.

- Ordbog: Det betyder de svære ord om lån

- Guide: Sådan konverterer du et boliglån - Beregning: Hvor længe skal lånet løbe, før det kan betale sig at omlægge?

B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:

- Ni ud af ti par har ikke taget stilling til de økonomiske konsekvenser ved en skilsmisse - få hjælp i vores 12 siders pdf-guide

- En almindelig familie kan spare 5.000 kroner ved at vælge den billigste forsikring frem for den dyreste

- Har du svært ved at få solgt din bolig? Så se her, hvordan du kan gøre den mere attraktiv

Med et abonnement på B.T. Plus får du adgang til ALLE vores  samt meget mere for kun 29 kroner om måneden. 


Mindst 60.000 boligejere bør omlægge deres lån nu – og afvente en rentestigning, hvor de kan gnave en solid luns af gælden.



6.000 kroner efter skat. Det er, hvad en lang række boligejere kan tjene, hvis de omlægger deres fastforrentede 5 pct. lån til det nye 3,5 procent lån, som samtlige realkreditinstitutter sendte på markedet mandag.

Gevinsten får du, hvis du i dag sidder med et 5 pct. fastforrentet boliglån med en restgæld på 2 mio. kr. og konverterer det til det nye lån med en fast rente på 3,5 pct. med en anslået kurs på 97.

Konverteringen får din nettoydelse efter skat, altså din reelle husleje, til at falde med 5.966 kr. om året eller 497 kr. om måneden.

Restgælden stiger

Men du skal have et vist tidsperspektiv – for din restgæld stiger samtidig med 74.639 kr., fordi du får et kurstab, som du selvfølgelig skal medtænke, når du vurderer ’skal – skal ikke’.

- Der ligger lån for cirka 50 milliarder kroner til 5 pct., og de bør tænke alvorligt over en konvertering til det nye lån. Vi anbefaler faktisk, at folk med lån på 5 pct. eller derover med en restgæld på mindst en halv million bør konvertere – forudsat at tidsperspektivet er tænkt med, siger Sune Worm Mortensen, afdelingsdirektør i landets største realkreditinstitut, Nykredit.

Ifølge Sune Worm Mortensen er en konvertering højaktuel for mellem 60.000 og 70.000 boligejere.



Barber gælden ned i næste hug

En konvertering kan blive yderligere attraktiv, hvis man forudsætter, at renten engang i de kommende år stiger igen. For så kan man konvertere op igen – og dermed få høvlet en ordentlig luns af en restgæld. En tommelfingerregel siger, at stiger renten med 1 procentpoint, kan man skære 7-8 procent af restgælden. Eller med runde tal: Du har et lån på 1 mio. kr. Kursen falder til 90! Jamen, så kan du købe din gæld for 900.000 kr., minus omkostninger, og dermed har du jo rent faktisk skåret din gæld ned med 100.000 kr.

- Ens gæld kan ved sådan ’en operation’ blive 100.000-200.000 kr. mindre – samtidig med at nettoydelsen efter skat falder. Det er da til at tage og føle på for langt de fleste mennesker, siger Mikkel Høegh, seniorøkonom i BRFKredit.

Mens det nye lån er attraktivt for mange boligejere med høje fastforrentede lån, er det ikke en optimal – endsige økonomisk givtig – løsning for de mange flekslånere.

- Det skal da kun være, fordi de er meget nervøse for kommende rentestigninger og ikke har så meget luft i økonomien til det scenario. Så kan et 3,5 pct. lån da have nogle kvaliteter. Men man kan jo også overveje at gå i et femårigt flekslån, for dér har man jo så bundet renten fast i fem år, erklærer Sune Worm Mortensen.