Sofie Linde har sammen med sin mand, Joakim Ingversen, startet en ny virksomhed.

Den hedder Vestegnede, men er derudover omgærdet af en hel del mystik.

Det skriver Finans.

Parret har overfor Finans ikke ønsket at udtale sig om det nye firma.

I CVR-registeret er Vestegnede opgivet til at være indenfor branchen 'industriel design og produktdesign' og være beliggende i København K.

Her fremgår det også, at en tredje person er medstifter og medejer af firmaet.

Det er Line Køhlert Breinholt, som er gift med tv-værten Anders Breinholt.

Hun ejer ligesom Sofie Linde og Joakim Ingversen en tredjedel af Vestegnede, fremgår det.

Sofie Linde har haft flere værtsroller på tv, men er nok mest kendt som tidligere 'X Factor'-vært – og for sin tale til Zulu Comedy Gala, som for alvor satte debatten om MeToo i gang her i Danmark.

Hun har i forvejen firmaet Lindes Firma ApS, der sidste år kunne præstere et millionoverskud efter de foregående tre år havde haft mindre underskud.