Den svenske sengeproducent Hästens, som laver senge, sengetøj og badekåber i deres ikoniske blå og hvide tern, hiver nu flere virksomheder i retten.

Hästens mener nemlig, at både Magasin, Drømmeland, Nordic Form, Westergaards gardiner og Sejs Dyner har brudt varemærkeloven og markedsføringsloven.

Det skriver Finans.dk.

Hästens har sagsøgt de fem virksomheder, fordi de har brugt lignende blå og hvide tern, som Hästens mener er deres varemærke, og derfor må andre ikke bruge det ifølge sengeproducenten.

Sø - og Handelsretten skriver, at firmaerne var i retten d. 8 maj og skal igen forhandle d. 15 maj.

'Om sagsøgernes blå og hvide tern på senge og sengetøj mv. er beskyttet efter varemærkeloven og markedsføringsloven og i givet fald, om der er sket krænkelse heraf og om passivitet.' står der på Sø - og Handelsrettens hjemmeside.

Foto: Hästens
Vis mere

De blå og hvide tern er et gennemgående design hos Hästens, som både laver sengetøj, badetøfler og senge i det ternede mønster.

Hästens' advokat Jens Jakob Bugge har sagt til Finans.dk, at han ikke vil udtale sig i sagen.