Der er tusindvis af kroner at spare, hvis man kigger sig godt om i bank-junglen, har is i maven og forhandler om sine konti, opsparing og lån.

En helt almindelig familie kan spare over 20.000 kroner om året på renteudgifter det første år, viser en beregning foretaget af Mybanker.dk for B.T.

- Man skal gøre sig klart, at penge også er en vare. Og den bankrådgiver, man sidder overfor altså også er en sælger. Derfor bør man kigge sig godt om og undersøge markedet, før man underskriver en aftale, siger Morten Westergaard fra Mybanker.dk.

Med B.T. Plus får du:

- Så meget kan en helt familie spare

- Stor oversigt over renteudgifterne det første år for en familie i 101 forskellige banker eller kunde-former.

- Sammenligning af forskellen med renteudgifterne for ’gode’ og ’dårlige’ kunder.

- Guide: Sådan skifter du bank

- Guide: Sådan forbereder du et møde med din bankrådgiver. 


Godt 20.000 kroner lige ned i foret – det er, hvad en hel almindelig familie kan spare på blot et år ved at navigere fornuftigt i bank-junglen.

Helt konkret kan man spare op til 21.954 kroner på det første års ydelser, når det drejer sig om en hel almindelig Familien-Danmark.

Det viser en beregning, som Mybanker.dk har foretaget for B.T.

Og det er vel at mærke ikke en familie med astronomisk løn, opsparing eller gæld (se grafik længere nede).

- Man skal gøre sig klart, at penge også er en vare. Og den bankrådgiver, man sidder overfor, altså også er en sælger. Derfor bør man kigge sig godt om og undersøge markedet, før man underskriver en aftale, siger Morten Westergaard, partner i Mybanker.dk, der lever af at sammenligne de danske pengeinstitutters forskellige renter, gebyrer og tilbud på pengemarkedet.

Det er blevet så meget mere aktuelt hen over sommeren, fordi langt de fleste banker – godt og vel 70 ud af 120 pengeinstitutter – har sat udlånsrenten op. Det betyder nemlig, at det er blevet langt dyrere at låne penge – helt akkurat en ekstraudgift på omkring de 2,7 milliarder kroner for private kunder, viser en beregning, som landets største bank, Danske Bank, udsendte i slutningen af september måned.

Så meget mere grund er der til at forhandle – eller genforhandle - dine vilkår enten med din nuværende bank – eller en anden. For der er forskel på folk – også når man går i banken. Det understreger eksempelvis et brev, som Danske Banks Private Banking-afdeling sendte ud til nogle af sine kunder, da banken annoncerede dets rentestigning. Heri stod der nemlig:

- I løbet af et par dage får du et brev fra os om, at vi har besluttet at forhøje renten på lån og kreditter med variabel rente med op til 0,50 procentpoint per 20. oktober 2011. Det gælder dog ikke renten på dine lån og kreditter, som vi denne gang har besluttet kun at forhøje med 0,25 procentpoint på grund af omfanget af dine forretninger med os…

Det viser med al tydelighed, at banker – selv landets største – er til at forhandle med – og det skal du selvfølgelig benytte dig af, alt afhængig af hvor stærk forhandlingsposition du – økonomisk set – står i.

- Problemet er imidlertid, at danskerne generelt har al for stor autoritetstro overfor eksempelvis bankerne. Og samtidig har danskerne al for lidt viden om bank og pengevæsen, skat, forsikring, pension og så fremdeles – altså alle de dér tunge privatøkonomiske emner, som har afgørende betydning for ens økonomi. Man burde faktisk undervise i det i skolen, erklærer Morten Westergaard.

Også i Forbrugerrådet opfordrer man folk til at kigge sig godt om i bankverdenen.

- Man kunne jo starte et enkelt sted, og eksempelvis se på sine dyre forbrugslån – og hvilke muligheder der er på det marked, siger Troels Holmberg, økonom i Forbrugerrådet med særlig fokus på bank- og pengevæsen.

- Men det er klart, at jo mere attraktiv man er, økonomisk set, jo bedre står man overfor sin bank. Men det er altså muligt for de fleste at flytte deres lån, fortsætter Troels Holmberg.

Netop nu er man så også ekstra attraktiv for en bank, hvis man har noget opsparing at jonglere med. Bankerne mangler nemlig kapital – og derfor kæmper de indædt om danskernes opsparing. Det betyder, at der kan være gigantiske renteforskelle på de konti, du vælger at sætte din opsparing ind på – især hvis du er villig til at binde pengene i et, to eller tre år.

- Markedet for opsparing har udviklet sig ganske kraftigt. Der er langt flere banker end tidligere, der markedsfører sig selv på at tilbyde en høj rente mod en binding i kortere eller længere tid. Derfor skal man kigge sig grundigt om, hvis man har ’penge gemt i madrassen’ – og sammenligne ’priser’ på produkterne, fastslår Morten Westergaard.

- I det hele taget skal man undersøge markedet grundigt – uanset hvilken økonomisk situation, man står i. Generelt kan man i hvert fald konkludere, at en masse danskere får en del ud af – netop at have gjort sit hjemmearbejde, før man taler med banken, mener Morten Westergaard.