»Det lyder som en ærgerlig situation, boligejerne her er havnet i.«
Sådan lyder det fra skatteminister Rasmus Stoklund (S), efter B.T. og Euroinvestor mandag kunne afsløre, at balladen om det stærkt forsinkede ejendomsvurderingssystem har fået den groteske konsekvens, at Mette Lindstrøm, 52 år, og hendes mand Michael Lindstrøm, skal opkræve skat på cirka 6.000 kroner af død mand, som gik bort i maj år.
Skatteministeren udtaler videre, at Mette og Michael ‘kan gå i Skifteretten for at få vurderet, om boet skal betale den nu afdøde sælgers del af regningen’.
Den løsning afvises imidlertid af netop Skifteretten, men det vender vi tilbage til.
For at forstå den både komplekse og groteske sag, er vi nemlig nødt til at skrue tiden tilbage til juni 2023.
Her købte Mette og Michael Lindstrøm et hus i Smørum af en ældre enkemand med overtagelse 1. august 2023.
I købsaftalen, som B.T. og Euroinvestor har læst, sikrede Mette og Michael Lindstrøm sig, at en eventuel efterregulering af ejendomsskatten for 2021, 2022 og 2023 skulle fordeles efter ejertid, så sælger skulle betale for 2021, 2022 og januar-juli 2023, mens de selv hæftede for perioden august-december 2023.
Der forelå nemlig på købstidspunktet i juni 2023 endnu ikke en endelig offentlig vurdering af huset, da de nye offentlige ejendomsvurderinger som bekendt er blevet udskudt flere gange.
Der var derfor stor sandsynlighed for, at ejendomsskatten for 2021, 2022 og 2023 ville blive efterreguleret, efter Mette og Michael Lindstrøm havde overtaget huset.
Og i maj i år sendte Egedal Kommune på baggrund af den nu endelige 2020-vurdering – helt efter forskriften i ejendomsvurderingslovcen – så opkrævninger på efterreguleret ejendomsskat på i alt 7.370 kroner til de nuværende ejere, altså til Mette og Michael Lindstrøm.
De betalte ved kasse ét de 7.370 kroner inden fristen 1. juli i år.
Mette og Michael Lindstrøms andel for de fem måneder, de havde ejet huset i 2023, udgjorde 1.349 kroner, mens sælgers andel for hele 2021 og 2022 samt fra januar til juli 2023 udgjorde 5.991 kroner.
De 5.991 kroner skulle Mette og Michael Lindstrøm ifølge købsaftalen efterfølgende have refunderet af sælger, men ejendomsmægleren meddelte, at han var død i maj i år, og at dødsboet var afsluttet 12. juni i år.
I B.T. og Euroinvestor fastslog juraprofessor Hans Henrik Edlund ved Aarhus Universitet, hvor han er ekspert i overdragelse af fast ejendom og privat ret, at Mette og Michael Lindstrøm nu hænger på den døde mands regning, medmindre der findes en politisk løsning.
»Det er megauretfærdigt, at vi skal betale en andens mands skat. Det kan da ikke passe. Altså, vi bor i Danmark: Hver mand betaler sin skat med glæde, men jo ikke hinandens skat med glæde,« lød det fra Mette Lindstrøm.
B.T. og Euroinvestor spurgte i den forbindelse skatteminister Rasmus Stoklund, om han mener, at det er rimeligt, og hvad han agter at gøre, for at Mette og Michael og andre i tilsvarende situationer ikke kommer til at hæfte for efterregulerede ejendomsskatter i afsluttede dødsboer?
Rasmus Stoklund sendte mandag aften klokken 21.37 dette svar til B.T og Euroinvestor:
»Det lyder som en ærgerlig situation, boligejerne her er havnet i. I forligskredsen er vi optagede af at finde løsninger for borgere, der uforvarende kommer i klemme i forbindelse med efterregulering af grundskyld. Når det omhandler sager, hvor sælger er gået bort, er jeg blevet oplyst om, at de nuværende ejere kan gå i Skifteretten for at få vurderet, om boet skal betale den nu afdøde sælgers del af regningen.«
Men det er kun en teoretisk mulighed.
I praksis vil Skifteretten nemlig sandsynligvis afvise at genåbne det afsluttede dødsbo, siger funktionschef ved skifteretten i København Klaus Boye.
»Når dødsboet er lukket og delt ud til arvingerne, kan man efter dødsboskiftelovens paragraf 103 begære et dødsbo genåbnet, hvis der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver. I dette tilfælde er der et passiv (Mette og Michael Lindstrøms krav på cirka 6000 kroner, red.). Men problemet er, at boet er lukket og slukket, og der er ikke længere nogen penge i boet. Boet er jo afsluttet,« siger han og tilføjer:
»Det kan være ganske besværligt at have et krav mod et afsluttet dødsbo, for vi vil normalt ikke genoptage det.«
Han påpeger, at dødsboskifteloven er ‘ret hård’:
»Man skal inden for otte uger efter dødsfaldet som kreditor anmelde, at man har et krav i boet. Gør man ikke det, er det temmelig usandsynligt, at man kan få arvingerne til at refundere pengene (de 6.000 kroner, red.). Man fortaber sit krav i et dødsbo, hvis man ikke har anmeldt det inden for proklamafristen (fristen er i udgangspunktet otte uger, red.),« siger Klaus Boye og fortsætter:
»Skifteretten vil sandsynligvis nå frem til, at der ikke er grundlag for at genoptage dødsboet, fordi det er usikkert, om kravet består, fordi det ikke har været anmeldt inden for proklamafristen. Det er altid en konkret vurdering, men min vurdering er, at det vil være svært at få et sådant bo genoptaget, fordi kravet er prækluderet (afvises, fordi kravet ikke er fremsat inden for proklamafristen, red.).«
Hvis skifteretten skal genoptage et afsluttet dødsbo, vil det ifølge Klaus Boye normalvis gå ud til en bobestyrer.
»Og så vil vi normalt sige, at de, der beder om at få boet genoptaget, skal stille en sikkerhed for, at boet skal genoptages. Det betyder, at de skal stille med en sikkerhed på i hvert fald 10.000 kroner til bobestyrerens salær. Så i det her tilfælde skal de altså stille sikkerhed på minimum 10.000 kroner for at få 6.000 kroner tilbage. Jeg tror ikke, at det er en farbar vej,« siger Klaus Boye.
Det er altså ikke en reel mulighed for Mette og Michael Lindstrøm at få dødsboet genoptaget ved Skifteretten, som skatteministeren ellers fremfører i sit svar til B.T. og Euroinvestor.
B.T. og Euroinvestor har onsdag morgen spurgt skatteminister Rasmus Stoklund, om han fortsat mener, at det er en farbar vej for de nuværende ejere – Mette og Michael Lindstrøm- at henvende sig til skifteretten med henblik på at få genoptaget det afsluttede dødsbo for at få refunderet de cirka 6.000 kroner, som de har lagt ud for den nu afdøde sælger.
B.T. og Euroinvestor har endvidere bedt ministeren svare på, om han på baggrund af sagen mener, at der kan være behov for at justere lovgivningen, så nuværende ejere ikke skal hæfte for afdøde sælgeres efterregulerede ejendomsskat, i en situation hvor køber og sælger i købsaftalen har indgået bindende aftale om, at de hver især hæfter for efterreguleret ejendomsskat i forhold til deres respektive ejertid.
Skatteministeren har ikke haft mulighed for at svare inden deadline. Skatteministeriets presseafdeling oplyser, at ministeren arbejder på et svar.
Thomas Castberg giver sit - måske overraskende - syn på bake-off-koncepter i danske supermarkeder i B.T.s Spar Kassen. Derudover reagerer B.T.s madekspert på historie om en speciel måde at tilberede jomfruhummer. Og så kommer han med en meget nem lille efterårsopskrift.
Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.
