De fleste får mere luft i økonomien i 2014, men der er stor forskel på, hvor forgyldte vi bliver.

Får du flere eller færre penge mellem hænderne? BT har spurgt en privatøkonomisk ekspert og en cheføkonom, hvad der især kommer til at påvirke danskernes privatøkonomi i det nye år.

Skattelettelser, rekordbillige realkreditlån, stigende boligpriser og faldende arbejdsløshed baner vejen for et gyldent 2014 for en stor del af danskerne, mens andre kommer til at opleve en del bump på vejen, understreger privatøkonomisk ekspert Hans Peter Christensen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Uvildige.dk.

- Vi er godt i gang med at lægge den økonomiske krise bag os, og overordnet vil danskernes økonomi blive forbedret i det nye år, siger han.

Har du penge, så kan du få

Den spådom er cheføkonom Ulrikke Ekelund, BRF Kredit, enig i.

- De fleste kommer til at opleve en pæn fremgang. Men hvor mange flere penge vi får mellem hænderne, vil være meget forskelligt fra familie til familie, siger hun.

Eksempelvis er skattelettelserne tilsyneladende uddelt efter devisen, at ’har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå’.

- Der bliver en lille smule at hente for alle med et arbejde, da beskæftigelsesfradraget øges fra 22.300 kr. til 23.800 kr. Men de største skattelettelser går til de vellønnede, siger Hans Peter Christensen.

I det nye år må man tjene 449.100 kr. om året, før der skal betales topskat, mod kun 421.000 kr. i 2013. Også de enlige forsørgere i arbejde bliver tilgodeset af skattefar med et særligt jobfradrag, der kan give flere tusinde kroner ekstra i hånden om året.

- I den modsatte ende er der nogle, som bliver hårdt ramt af den gensidige forsørgerpligt i kontanthjælpsreformen, der betyder, at man må vinke farvel til kontanthjælpen i det nye år, hvis man bor sammen med kæresten, siger han.

Magert år for ledige

For de 14.000 ledige, der står til at ryge ud af dagpengesystemet som følge af dagpengereformen, er der ligeledes udsigt til et magert år. Dog kan de trøste sig med, at ledigheden er faldet i 2013. Så chancen for at finde et job er trods alt en smule bedre.

Blandt de økonomiske ’tabere’ er desuden de 27.000 boligejere med afdragsfrie lån, der udløber i 2014. Det gælder især de omkring 7.200 af dem, der ikke kan få et nyt afdragsfrit lån, fordi de ingen friværdi har i boligen. De skal nu finde omkring 5.000 kr. om måneden i budgettet per lånt million i stedet for knap 1.000 kr. – altså en femdobling af ydelsen.

Til gengæld kan boligejerne over en kam glæde sig over endnu et år med rekordlave renter, om end en del af besparelsen bliver ædt op af stigende bidragssatser. De helt store vindere er dem, der netop har fået rentetilpasset deres F5-lån. De slipper over 20.000 kr. billigere om året per million, de skylder, såfremt det er et afdragsfrit lån.

Renterne vil stige

Både Ulrikke Ekelund og Hans Peter Christensen forventer dog, at renterne begynder at stige i løbet af det nye år.

- Isoleret set er stigende renter selvfølgelig negativt, fordi det så bliver dyrere at låne penge. Men det er samtidig et tegn på en bedring i økonomien, hvilket er med til at sætte skub i boligmarkedet, siger Ulrikke Ekelund.

Derfor spår de begge, at boligpriserne vil fortsætte med at stige – selvom det nok ikke bliver i helt samme tempo som i 2013, hvor især ejerlejlighedspriserne er tordnet i vejret med 8 pct. på landsplan.

- Når boligpriserne stiger, vil mange få øget deres formue i form af friværdi. Så også på den front er der flere penge til danskerne, selvom det nok ikke er noget, vi kommer til at mærke så meget i hverdagen, siger Hans Peter Christensen.

BRF forventer, at huspriserne vil stige to til tre pct. og ejerlejlighederne en smule mere.

- Men der vil stadig være store regionale forskelle, for der er steder i landet, hvor vendingen i økonomien er meget svær at få øje på, siger hun.

En af de helt store bomber for boligejerne er den stigende grundskyld. Igen er der store regionale forskelle på, hvem der bliver ramt – og ikke mindst hvor hårdt.

Sådan bliver din privatøkonomi i 2014: