Har du overvejet at skifte bank? Så er du ikke den eneste, viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter.

35,8 pct. af danskerne over 18 år overvejer at skifte fra deres nuværende bank. Det er mere end sidste år, hvor det tal lød på 30,5 pct. Det skriver Finans.

»Bankerne har samlet set en meget lille troværdighed, og der skal kun lidt til, før det går ud over tilliden til dem. Vi står derfor i en situation, hvor flere af de store banker risikerer massiv kundeflugt,« lyder vurderingen fra topchef i Voxmeter Christian Stjer overfor mediet.

Euroinvestor har tidligere kunne berette om bankernes problemer med deres kunder.

I juni viste en undersøgelse foretager af banksammenligningstjeneste Mybanker, at andelen af bankkunder, der vil anbefale sin bank til andre, var på det laveste niveau nogensinde målt af tjenesten.

»Det springer i øjnene, at der i undersøgelsen i år er den laveste andel af kunder, der ville anbefale sin egen bank til andre, så det er et klart tegn på, at der er en vis utilfredshed blandt bankkunderne. Det ser ikke positivt ud,« lød vurderingen dengang fra Jens Hjarsbech, der er Mybankers cheføkonom.

Bankerne er blevet kritiseret af blandt andre Forbrugerrådet Tænk for at være for tilbageholdende med procenterne på danskernes indlån, mens de selv har tjent som aldrig før.

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Tobias Hamann deler ud af tips og tricks til kage, sparetip til madbudgettet og fortæller om de 10 år, der er gået, siden sejren i Den Store Bagedyst i det seneste afsnit af podcasten Spar Kassen.

Læs også: Sydbanks aktieanalysechefs bedste investering har intet med et godt afkast at gøre - 'Det har noget at gøre med fornøjelsen'

Læs også: Professionel investor fremhæver lille svensk aktie

D. 22 august byder Millionærklubben indenfor til en aften, der putter sundhed og bioteknologi under eksperternes lup. Hør, hvordan eksperterne forventer, at markedet for sundhedsaktier vil udvikle sig og bliv samtidig klogere på både nye tendenser, og hvad der har betydning for prisen på aktierne i de gigantiske medicinalselskaber og de mindre kendte biotekselskaber.

I panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Claus Johansen, CEO og stifter af Global Health Invest. Henrik Hallengreen Laustsen, senior aktieanalytiker i Jyske Bank og Finn Ziegler, direktør i VAPOS Consulting og ekspert i global sundhedsøkonomi og prisfastsættelse af medicinalprodukter. Køb dine billetter lige her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer