Shop i USA fra sofaen og spar en formue

ShopUSA.com er et fragtfirma, der tilbyder danskere en postadresse i USA, som dine amerikanske indkøb kan blive sendt til.

Herefter videresender ShopUSA.com dine varer til din adresse i Danmark. Så med få klik er det amerikanske shoppingmekka inden for rækkevidde.

Og du skal ikke selv bøvle med at udregne, hvad du skal betale i told, moms og fragt. På ShopUSA.com er der en beregner, der straks viser, hvad den endelige pris på varen ­bliver i danske kroner, når told, moms, afgifter og fragt er betalt.

Man kan dermed lynhurtigt se varens endelige pris og sammenligne med prisen i danske butikker, hvis det drejer sig om en vare, man også kan få herhjemme.

Se dig godt for


Man skal dog se sig for. Det er langt fra alle varer, der er billigere end i Danmark, når først told, moms og fragt er betalt, fortæller marketingschef i ShopUSA.com ­Charlotte Schou.

- Hvis man shopper i USA for at få det billigere, så skal man først og fremmest gå efter amerikanske mærker. Italienske og japanske mærkevarer vil typisk ikke være billigere. Men amerikansk producerede varer som Ralph Lauren, Gap og Tommy Hilfiger vil det tit kunne betale sig at købe. Også store Webergrill og reservedele til biler er billigere.

Man skal dog ikke bare købe en enkelt dvd eller en ansigtscreme. Så bliver det for dyrt.

- Hvis man for eksempel køber fem produkter hos Ole Henriksen, kan man spare penge. Køber man kun en enkelt creme, bliver det for dyrt. Jo mere man køber, des mere sparer man på fragten, siger Charlotte Schou.

Det er helt lovligt


Og metoden er helt lovlig, siger Carsten Grøngaard, der er afdelingsleder i e-handelsgruppen i Skat.

- Man kan sagtens handle i USA, men det er en god ide at undersøge, om varen i stedet kan fås i for eksempel England, så skal man nemlig ikke betale told og kun betale engelsk moms, der ofte er lavere end den danske.
 
Man er dog ikke omfattet af danske ombytningsregler, når man handler i USA, så det er en god ide at tjekke hos den enkelte amerikanske forhandler, hvilke regler der gælder, hvis du fortryder købet eller vil bytte varen.

KLIK DIG VIDERE OG SE EKSEMPLER PÅ, HVAD DU KAN SPARE VED AT SHOPPE ONLINE I USA.

Sådan gør du

Opret dig som bruger på Shop­USA.com. Du får således tildelt en amerikansk postadresse, som du skal bruge, når du handler i en amerikansk ­netbutik.

Handl i en amerikansk netbutik.

Registrer dit køb hos Shop­USA. Når de modtager pakken, tjekker de, at indholdet stemmer overens med toldkategorien, hvorefter de hæver beløbet for told, moms og fragt på dit kreditkort.

Herefter videresendes pakken til din danske adresse. I gennemsnit er leveringstiden fra du har bestilt varen 7-10 ­arbejdsdage, hvis det fragtes med fly. Og 4-6 uger for skibsfragt (store ting).

Så meget kan du spare

Timberland classic lug Sejlersko (Herresko)

Growingfeet.dk 1.399 kr. inkl. fragt.

Timberlandserve.com 958 inkl. told, moms og fragt.

Besparelse: 441 kr.


Weber gasgrill Summit S-650 (stål)

Hjem.dk 21.895 kr. inkl. fragt.

Grillsdirect.com 12.477 kr. inkl. told, moms og fragt.

Besparelse: 9.418 kr.


Echo Smartpen 8 GB

Smartpen.dk 1.770 kr. inkl. fragt.

Amazon.com 1.444 kr. inkl. told, moms og fragt.

Besparelse: 326 kr.



Kitchenaid mixer (220 volt)

Whiteaway.dk 2.995 kr. inkl. fragt.

Worldwidevoltage.com 2.736 inkl. told, moms og fragt.

Besparelse: 259 kr.