Der er en medudgift på vej til danskerne.

Sådan lyder det fra Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i AL Sydbank i en kommentar tirsdag.

Kommentaren lander i sammenhæng med, at gasprisen er steget markant de seneste to dage som en reaktion på kampene i Mellemøsten.

»Det (de højere gaspriser red.) rammer de danske boligejere med naturgasfyr og de fjernvarmekunder, der får fjernvarme produceret ved hjælp af naturgas. Her må man som forbruger forvente en højere regning i den kommende tid,« siger han.

Selv hvis man ikke har naturgasfyr eller får fjernvarme produceret af naturgas, får vi dog alle en merudgift. Gasprisen har nemlig stor indflydelse på elprisen.

»Det skyldes, at det altid er den dyreste produktionsform, der bestemmer den samlede elpris. Så længe vi har behov for, at noget af elektriciteten produceres på kraftværker, der bruger naturgas, vil det give højere elpriser,« siger Kim Blindbæk.

Samlet set er han dog ikke bekymret for danskernes privatøkonomi, da lønstigninger, lav inflation og skattelettelser har medført, at en gennemsnitlig dansk familie har oplevet en stigning i deres rådighedsbeløb i 2026, og dermed har luft i budgettet til lidt højere energipriser