Et godt overblik ikke bare over forbruget, men hele privatøkonomien giver bedre muligheder for at forhandle, når banken skal give bud på et lån.
Når drømmeboligen pludselig dukker op, er det i mange tilfælde med at være klar og slå til. Boligmarkedet er - især i de større byer - sælgers marked, så der er ofte flere købere om buddet.
Derfor slår kommende købere ofte et smut forbi banken for på forhånd at høre, hvad de kan få lov til at låne og købe bolig for.
Her regner banken gældsfaktoren ud.
»Gældsfaktoren er lidt bankens tommelfingerregel for, hvor meget du må låne. Man ganger årsindkomsten med mellem tre og tre en halv, og det er så det beløb, man kan låne op til,« forklarer Anne Kjær, som er uvildig økonomisk rådgiver hos Arvad Finanshus.
Et par med en samlet årsindkomst på en million før skat kan altså låne mellem tre og tre en halv million. Standarden for gældsfaktor gør det muligt på forhånd at have en forventning til, hvad banken kan tilbyde af lån. Men vis drømmeboligen er dyrere end det, er alt håb ikke nødvendigvis ude for boliglånet.
»Det hjælper at lægge penge til side, så man skaber en opsparing. Så står man altid bedre, når man skal låne i banken,« forklarer finansiel rådgiver Brian Stjernholm, der er direktør for uvildige.dk.
Opsparede penge lægges nemlig oven i det beløb, der kan lånes ud fra beregning af gældsfaktoren. Det sender samtidig et godt signal til banken at betale ekstra af på en eksisterende gæld, før man gerne vil bede om et nyt eller større lån. Udover gældsfaktoren spiller rådighedsbeløbet også ind.
»Det kan godt være, at man finder et hus med en gældsfaktor på tre ved købet, men hvis ens rådighedsbeløb falder markant, og man tidligere har brugt hele rådighedsbeløbet hver måned, så vil banken ofte sige nej,« forklarer Anne Kjær.
Banken er nødt til at antage, at en families rådighedsbeløb vil forblive det samme, med mindre der proaktivt ændres på forbruget og lægges penge til side, så kontoudtogene viser, at familien kan leve for mindre.
»Ved at dokumentere et lavere månedligt forbrug end bankens standardkrav til rådighedsbeløb, kan der i nogle tilfælde forhandles om at købe en lidt dyrere bolig,« forklarer Brian Stjernholm.
Omvendt sender manglende kendskab til egen økonomi et signal til banken om, at der ikke kan gives dispensation i nogen retninger.
»Det er vigtigt at sætte sig ind i de her ting, så man ikke sidder nede i banken og bilder sig ind, at man lever for 5000 om måneden, mens de så kan vise, at man faktisk bruger 8000 hver måned, men bare ikke har styr på det selv,« vurderer Brian Stjernholm.
/ritzau/FOKUS
