Er du bange for at komme hjem til en skyhøj telefonregning efter, at du har haft din smartphone eller tablet med på ferien i udlandet?

Hvis du tager dine forholdsregler, er der ikke noget at frygte. Sikkerhedsekspert Janus Rægaard Nielsen fra det danske antivirusfirma mysecuritycenter.com giver her en række tips til, hvordan du får den bedste oplevelse med dine mobile enheder på rejsen.

1. Hvis du downloader Lonely Planets app, der bl.a. har offline bykort og beskrivelser, kan du på flyrejsen planlægge, hvad du skal se, mens du er undervejs.

2. Dobbelttjek inden rejsen, at automatisk data-roaming er slået fra (både på din smartphone og tablet, hvis den kører på 3G-net), så du selv kan bestemme, hvornår du vil på nettet. På den måde roamer forskellige apps ikke, uden du er klar over det.

Stor test af Nokia Lumi 520 – Hvordan kan noget så billigt være så godt?

3. Skal du finde vej, kan du indlæse kort via Wi-Fi, inden du forlader hotellet. Lokalitetstjenesten på enheden fungerer stadig, selvom data-roaming er slået fra.

4. Vær varsom med at slå data-roaming til uden for Wi-Fi-områder, når du rejser udenfor EU. Her er både data- og opkaldstaksterne ekstremt høje, så som udgangspunkt anbefales det kun at bruge sine enheder på Wi-Fi udenfor EU.

5. Når du rejser inden for EU, er der mindre grund til at være nervøs. En EU-vedtægt fra 2012 gør, at samtlige teleselskaber skal opfylde de fastlagte maksimumspriser. Et opkald til telefoner indenfor EU koster 2,70 kr. pr. minut, mens det kun koster 0,75 kr. pr. minut at modtage et opkald. Det bliver ifølge aftalen endnu billigere at bruge sin telefon på EU-netværk allerede i juli 2013 og juli 2014. En sms vil således koste 75 øre at sende per 1. juli 2013.

Du kan læse endnu flere tips til en lavere mobilregning på ferien lige her.