I andelsboligforeningen Duegården kæmper man for at få lov til at gå konkurs, selvom det vil betyde store milliontab for foreningens medlemmer. Sagen ender snart i retten. Andre steder kan boligkøbere slå til og få en bolig for en krone. Men også her skal man være varsom.
- Jeg sætter således spørgsmålstegn ved 90 procent af de andelsboliger, jeg får over mit bord. Og jeg råder folk til ikke at købe andelen i 25 procent af tilfældene, siger advokat Dorthe Madsen Westerdahl til B.T
Med B.T. Plus får du:
- Hele artiklen 'Så farligt er andelsboligmarkedet'
- Tjekliste over farerne: Se hvad du skal undgå, når du køber
- Det skal du gøre, hvis fælden ER klappet
- Artiklen 'Køb bolig for 1 kr.'
- Historien om andelsboligforeningen Duegården
Duegården, Møllegården, Ringertoften, Klostergården, Kildegaarden, Lørups Ridehus. Listen over andelsboligforeninger, der er eller har været i økonomisk krise, er lang. Og den kan blive endnu længere og medføre en stribe af konkurser i fremtiden.
10 pct. usunde
Flere eksperter, som B.T. har talt med, anslår således, at mindst 10 procent af andelsboligforeningerne er stiftet på et så urealistisk grundlag, at det kun kan ende på en måde, nemlig galt. Det er først og fremmest foreninger, der er stiftet efter 2004-05, som i dag reelt er teknisk insolvente. Fordi de bygger på urealistiske budgetter, euforiske lån fra kreditforeninger og forkerte råd fra advokater.Urealistiske lån
Det er først og fremmest urealistiske lånetyper, som renteswap og rentetilpasningslån uden afdrag, og oppustede værdiansættelser, der har sendt mange andelsboligforeninger på økonomisk katastrofekurs. I en sådan grad, at andelene reelt er usælgelige, alt imens andelshavere flytter på grund af stigende husleje, hvorefter foreningen får yderligere likviditetsproblemer på grund af tomme lejligheder – og således kommer ind i en ond spiral.- Problemet er, at mange af de her lån reelt blev optaget, da alt kunne sælges. Nu er de foreninger så havnet i en ond cirkel. Så vi har kun set toppen af isbjerget endnu. Der vil komme mange andelsboligforeninger med alvorligt ondt i økonomien, konstaterer Dorthe Madsen Westerdahl, indehaver og advokat i Ret & Råd Køge – og en af de få jurister, der har specialiseret sig i andelsboliglovgivningen.
Forstår ikke lånene
- Jeg sætter således spørgsmålstegn ved 90 procent af de andelsboliger, jeg får over mit bord. Og jeg råder folk til ikke at købe andelen i 25 procent af tilfældene. Men når folk først er forhippede på en lejlighed, så hjælper det ofte ikke så meget med mine gode råd, erklærer Dorthe Madsen Westerdahl.- Problemet er, at folk simpelthen ikke forstår de bagvedliggende lån, som en forening har optaget. Lån, der er givet på et tidspunkt, hvor kreditforeningerne var overoptimistiske, som alle vi andre i øvrigt, fortsætter Dorthe Madsen Westerdahl, der derfor opfordrer alle til at søge seriøs rådgivning, hvis man overvejer at købe en andelslejlighed.
Råb om hjælp
De voldsomme problemer i andelsboligforeningerne fik da også Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation til i september at efterlyse et politisk indgreb, der kunne redde de økonomisk trængte andelsboligforeninger fra en rullende konkurslavine. Ved den lejlighed udtalte direktør Jan Hansen til Jyllands-Posten:- Hvis vi ikke gør noget særligt for at redde foreninger i denne situation (de såkaldte renteswaps, red.), kan det være for sent for mange af dem.
Grib ind
Han og fællesrepræsentationen opfordrede derfor regeringen og politikerne til at gribe ind – foreløbig dog uden held.Derimod er de første sager begyndt at rulle såvel i retssystemet som i Pengeinstitutankenævnet.
I september fik en andelshaver i Ringertoften således Østre Landsrets ord for, at sælgeren skulle tilbagebetale 450.000 kroner ud af en for højt sat salgspris på 500.000 kroner.
Travl fremtid
I samme måned faldt der afgørelser i Pengeinstitutankenævnet i sager om påstået dårlig rådgivning af andelsboligforeninger i forbindelse med indgåelse af renteswap-aftaler. I de fleste tilfælde blev sagerne afgjort til foreningernes fordel – problemet er blot - at man ikke er forpligtiget til at efterleve afgørelserne, der derfor må videre til retssystemet.Dermed kan både Pengeinstitutankenævnet og de civile retter se en travl ’andels-fremtid’ i møde:
- Vi vurderer, at der netop nu nok er en håndfuld lignende sager på vej til os, siger Thomas Brenøe, direktør i Pengeinstitutankenævnet.
