Slanke birketræer, stolte graner, uendelige søer og et grundfjeld, der skulpturelt stikker op gennem græstuerne i baghaven. Danskere er tiltrukket af den rødmalede ferieidyl på den anden siden af Øresund, og alene fra 2007 til 2012 steg antallet af danskere, der ejer et svensk fritidshus eller en ødegård, fra 7.160 til 11.696. Tallet har siden stabiliseret sig lidt under dette niveau, og i 2016 ejede 11.025 danskere et fritidshus i Sverige. Det viser tal, som BT har trukket i Sveriges Statistiska Centralbyrån.

Selv om priserne er steget jævnt de seneste tre-fem år, får man stadig meget for pengene, når man køber fritidshus i Sverige, lyder det fra advokat Bjørn Nielsen. Han er formand for Danske Torpare (betyder 'danske husmænd’), der er en forening for danskere med fritidshuse i Sverige.

»Jord koster nærmest ikke noget, og jo længere væk fra Malmø, man kommer, desto billigere bliver det,« siger han.

Danskernes foretrukne område er Kronoberg Len i Småland, der lokker med store vidder, enorme søer og en afstand på blot to-tre timers bilkørsel fra København. Her er priserne ifølge Bjørn Nielsen steget med 18-19 procent i alt de seneste fire-fem år.

»Men kan skal tænke på, at stigningerne kommer fra et lavt niveau,« siger han.

I den billige ende kan man for eksempel erhverve sig et primitivt fritidshus på beskedne 25 kvadratmeter på en 1.447 kvadratmeter stor grund for 130.000 danske kroner, mens et 100 kvadratmeter stort hus i mellemklassen løber op i 430.000 danske kroner. I den dyrere ende kan man få 200 kvadratmeter fritidsbolig i gåafstand til bade-og fiskesø for lige godt en million danske kroner, viser priseksempler, som BT har indhentet hos Dansk Ejendoms Consult /www.svenske-huse.dk

Bjørn Nielsen købte selv et 100 kvadratmeter stort, nyistandsat fritidshus fra 1911 i Kronoberg på en grund på cirka 10.000 kvadratmeter for en million danske kroner for 11 år siden.

»Et tilsvarende fritidshus i Danmark ville have kostet mindst det dobbelte,« siger han.

Dertil kommer, at de løbende driftsudgifter er lavere i Sverige end i Danmark. For det første er de løbende ejendomsskatter markant lavere i Sverige, da den primære beskatning sker som avancebeskatning på 22 procent af den eventuelle fortjeneste, den dag ejendommen sælges. Den årlige ejendomsskat er nogle få tusinde kroner, for eksempel betaler Bjørn Nielsen blot 3.600 svenske kroner om året, svarende til knap 2.900 danske kroner.

Desuden er omkostningerne ved selve boligkøbet lavere, ligesom forsikringen af et fritidshus i Sverige ifølge Bjørn Nielsen typisk koster 1.000-2.000 kroner mindre om året end herhjemme. Også el og vand er billigere. Mange fritidshuse har egen egen brønd, så der er vandet gratis, bortset fra den smule strøm, det koster at pumpe det op.

Men selv om man kan få relativt meget for pengene i Sverige, er det sjældent prisen, der lokker danskerne over Sundet, påpeger ejendomsmægler Henrik Håkansson, der med sit dansk baserede firma Dansk Ejendoms Consult / www.svenske-huse.dk har solgt svenske fritidshuse siden 1980.

»Vores danske kunder køber sjældent fritidshus i Sverige på grund af prisen. De er tiltrukket af det særlige miljø og den fred, der er deroppe,« siger han.

9 huse til salg

3 billige fritidshuse:

Foto: Dansk Ejendoms Consult/www.svenske-huse.dk
Vis mere

  • Pris: 130.000 danske kroner v. kurs 80
  • Adresse: Siggamålavägen 39, Hallabro, Ronneby
  • Boligareal: 25 m2
  • Grundareal: 1.447 mm3
  • Andet: El og vand indlagt. Campingtoilet i udhus.

Foto: Dansk Ejendoms Consult/www.svenske-huse.dk
Vis mere

  • Pris: 190.0000 danske kroner v. kurs 76
  • Adresse: Boarp Västergård 9, Boarp, Ljungby
  • Boligareal: 32 m2
  • Grundareal: 512 mm3
  • Andet: El og vand indlagt. Vand fra egen brønd.

Foto: Dansk Ejendoms Consult/www.svenske-huse.dk
Vis mere

  • Pris: 293.000 danske kroner v. kurs 78
  • Adresse: Kroksmåla 120, Gullabo, Torsås
  • Boligareal: 101 m2
  • Grundareal: 3.309 mm3
  • Andet: Nyt køkken fra 2014.

3 huse i mellemklassen

Foto: Dansk Ejendoms Consult/www.svenske-huse.dk
Vis mere

  • Pris: 430.000 danske kroner v. kurs 76
  • Adresse: Träde 3. landsbro, Vetlanda
  • Boligareal: 110 m2
  • Grundareal: 982 m2
  • Andet: Vand indlagt fra egen brønd.

Foto: Dansk Ejendoms Consult/www.svenske-huse.dk
Vis mere

  • Pris: 435.000 danske kroner v. kurs 75
  • Adresse: Hynnenäs Björkholmen 2, Lönashult, Alvesta
  • Boligareal: 60 m2
  • Grundareal: 1.155 m2
  • Andet: Velholdt og indflytningsklart

Foto: Dansk Ejendoms Consult/www.svenske-huse.dk
Vis mere

  • Pris: 480.000 danske kroner v. kurs 80
  • Adresse: Östra Årena 4, Järnforsen, Hultsfred
  • Boligareal: 190 m2
  • Grundareal: 4.570 m2
  • Andet: Bygget cirka 1850, renoveret i 2002

3 huse i den dyre ende

Foto: Dansk Ejendoms Consult/www.svenske-huse.dk
Vis mere

  • Pris: 895.000 danske kroner v. kurs 80
  • Adresse: Stationsgatan 6, Lidhult, Ljungby
  • Boligareal: 192 m2
  • Grundareal: 5.469 m2
  • Andet: 10 minutters gang fra bade- og fiskesø

Foto: Dansk Ejendoms Consult/www.svenske-huse.dk
Vis mere

  • Pris: 1.010.000 danske kroner v. kurs 78
  • Adresse: Hårestorp 2, Hjortsberga, Alvesta
  • Boligareal: 200 m2
  • Grundareal: 3.307 m2
  • Andet: 1,2 kilometer til badeplads og fiskesø

Foto: Dansk Ejendoms Consult/www.svenske-huse.dk
Vis mere

  • Pris: 2.340.000 danske kroner v. kurs 78
  • Adresse: Tullstorpvägen
  • Boligareal: 240 m2
  • Grundareal: 2.824 m2
  • Andet: Nyopført i 2015, kun 40 kilometer fra Helsingborg, 1 kilometer til bade- og fiskesø

Kilde: Dansk Ejendoms Consult / www.svenske-huse.dk