Danske boligejere kan godt finde rødvinen, champagnen eller håndbajerne frem og skåle med naboen hen over hækken.
Huspriserne vil nemlig stige massivt ikke bare i år og næste år, men helt frem til 2030. I hvert fald hvis man skal tro de økonomiske vismænds spritnye boligprisprognose, som er blevet offentliggjort tirsdag.
De økonomiske vismænd vurderer, at huspriserne vil stige med 3,7 procent i år, med yderligere 3,5 procent næste år og så med hele 4,0 procent i gennemsnit om året i perioden 2026-2030.
Hvis vismændene får ret i deres 2030-prognose, vil huspriserne stige med cirka 31 procent over de syv år, som den samlede prognose dækker, altså fra 2024 til og med 2030.
Omregner man vismændenes prognose til et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, er der udsigt til en samlet prisstigning på 689.000 kroner over alle syv år.
I 2023 kostede et gennemsnitligt hus nemlig cirka. 2.253.000 kr., og det forventes at stige til 2.337.000 kroner i 2024 og til 2.418.000 kr. i 2025. I 2030 vil prisen være helt oppe på 2.942.000 kroner.
»Vismændene forudser, at huspriserne stiger med 31 procent fra 2023 til 2030, og at et gennemsnitligt hus dermed vil være 689.000 kr. mere værd om bare syv år. Det svarer til, at husejerne forventes at ‘tjene’ godt 98.000 kr. om året på deres ejerskab,« siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann og tilføjer:
»Det er en meget flot opsparing, og ikke mindst når man tager i betragtning, at den er skattefri for langt de fleste boligejere.«
Her skal man være opmærksom på, at der netop er tale om gennemsnitstal.
I dyre og eftertragtede områder som for eksempel hovedstadsområdet er boligpriserne i både relative og absolutte tal løbet fra resten af landet de seneste år, mens det modsatte billede tegner sig i udkantsområder som Vestjylland og Lolland.
Forudsat at priserne stiger lige meget i alle landsdele frem mod 2030, vil en husejer i Københavns Kommune kunne sætte hele 2.175.000 kroner ind på friværdikontoen i 2030 svarende til en skattefri gevinst på cirka 25.900 kroner om måneden.
Det viser beregninger, som Euroinvestor har foretaget på baggrund af Boligsidens seneste markedsindeks.
I december 2023 kostede et gennemsnitligt hus i København Kommune nemlig 7.015.000 kroner, og med en værdistigning på 31 procent, vil det samme hus koste 9.190.000 kroner i 2030.
Til sammenligning må den gennemsnitlige husejer med et hus på 140 kvadratmeter i Lemvig Kommune i Vestjylland tage til takke med en prisstigning på cirka 272.000 kroner fra 2023 til 2030 svarende til en månedlig prisstigning på 3.235 kroner.
I Lemvig Kommune vil et typisk hus, der i slutningen af 2023 kostede cirka 877.000 kroner, være steget til 1.149.000 kroner i 2030.
Fortsætter den historiske trend, vil prisstigningerne i udkantsområder som Lemvig Kommune endda være lavere end den gennemsnitlige prisstigning på landsplan, mens prisstigningerne vil være højere end landsgennemsnittet i og omkring hovedstaden.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen for boligejerne frem mod 2030. I hvert fald ikke, hvis man som boligejer går og krydser fingre for, at renten falder på 30-årige fastforrentede lån, hvor 4-procentslånet i dag er toneangivende.
Vismændene forventer nemlig, at den effektive rente på 4-procentslånet vil ligge på 4,3-4,4 procent frem mod 2030.
Hvis renten ikke tager nogle dyk undervejs, vil det betyde, at de over 200.000 boligejere, der gik op i rente i 2022 for at skære store lunser af deres restgæld, ikke vil kunne komme ned i rente igen foreløbig og dermed hegne den umiddelbare gevinsten ind.
Hvis der ikke åbner sig vinduer for nedkonvertering, vil gevinsten bid for bid blive ædt op af den højere rentebetaling.
Lise Nytoft Bergmann indgyder dog lidt optimisme:
»Boligejerne bør ikke fortvivle over den kedelige rentemelding fra vismændene, for hvis tingene går som de plejer, bliver der nemlig ikke tale om en konstant rente frem til 2030. Historisk har renten bevæget sig en del, og det kommer den givetvis også til fremadrettet,« siger hun og fortsætter:
»Renteændringer indtræder ofte, når der sker større ændringer i samfundsøkonomien, og de stød er svære at lægge ind i en prognose. En prognose bygger nemlig på den viden, vi er bekendt med i dag. For eksempåel var der ikke ret mange, der havde forudsagt coronapandemien, krigen i Ukraine eller den efterfølgende inflationskrise, hvis vi kigger fem år tilbage. Det ved vismændene godt, men de kan selvfølgelig ikke lægge endnu ukendte faktorer ind i deres prognose.«
Vejen til at blive succesfuld økonomisk influencer med tusinder af følgere var ikke nødvendigvis lige for Pernille Oldgaard, der er kendt som Moneymum. Men trods et 00 i matematik blev hun filialdirektør og senere inspiration for mange.
Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.
