Dom: Fire ud af fem stjerner

Kategori: Prissammenligning

Det kan den: App’en udspringer af hjemmesiden af samme navn, der sammenligner priser på hvidevarer, køkkenudstyr, elektronik og meget mere. Desuden er der en stregkodescanner, så du nemt kan sammenligne priser, når du står nede i butikken.

Vurdering: Nem app at bruge, hvor man allerede på forsiden har to klare muligheder. Du kan benytte dig af stregkodescanneren, eller du kan søge i den smarte og meget velfungerede søgefunktion. I app’en er der mulighed for at scanne stregkoder, når du står nede i butikken. På den måde kan du få vist, hvilke butikker du kan gå hen i for at finde produktet, du søger, til den rigtige pris. Men under BTs test virkede den ikke optimalt. Der kom primært butikker op, hvor man kunne handle på nettet, og så er det ikke særlig brugbart.

Pris: Gratis

Styresystem: Android og iPhone