Der er ikke mange danske butikker, der kan konkurrere med Temus priser.
Og det lader til at smitte af på danskernes handlevaner op til jul.
Det skriver DR, der henviser til en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
En undersøgelse viser, at intet mindre en hver tiende dansker har været forbi eller planlægger at bruge den orange app i forbindelse med gaver til jul.
Derudover indikerer undersøgelsen, at danskerne både benytter sig af platformen, når der skal købes gaver til pakkekalenderen og julesokken, adventsgaver og julegaver.
Danskernes kærlighed til den kinesiske webshop kommer dog ikke uden risici, påpeger Forbrugerrådet Tænk.
»Vores undersøgelser viser, at rigtig mange af de her produkter er usikre, ulovlige og farlige. Det er alt fra babylegetøj til køkkenting, sikkerhedsudstyr og elektronik,« udtaler Esben Grønborg Geist, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, til DR.
For ganske nyligt blev det besluttet i EU, at man fra juli 2026 vil pålægge afgifter på pakker fra tredjelande, som har en værdi under 1.100 kroner.
Det betyder at webshops som Temu, men også tøjgiganten Shein, vil blive ramt.
Det kan du læse mere om HER.

