Realkreditselskaberne har genintroduceret det historisk billige 1,5 procent-lån. Besparelser på over 200.000 kr. til boligejere

For bare tre uger siden sagde boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann til BT, at det ‘ikke lå i kortene’, at boligejerne ville få mulighed for at optage et 30-årigt fastforrentet lån med en rente på historisk lave 1,5 procent. Nu er det her.

»Boligejerne kan være glade. For vi må konstatere, at kursen på de 30-årige 2 procentsobligationer fortsætter med ligge meget tæt på kurs 100, og kommer den over 100, har vi ikke længere noget 30-årigt fastforrentet lån at tilbyde boligejerne. Derfor er vi nødt til at reagere nu og åbne et nyt 30-årigt lån med en rente på 1,5 procent,« siger boligøkonomen.

Samtlige realkreditselskaber har nu genintroduceret det historisk billige fastforrentede lån.

Det giver nye konverteringsmuligheder for mange boligejere. De fleste boligejere med en rente på tre procent eller derover bør skynde sig ned til bankrådgiveren, men også nuværende 2,5 procent-lånere bør overveje situationen. Hvis tidshorisonten er lang, kan der være rigtig mange penge at spare, viser beregninger, som Totalkredit har foretaget for BT.

Står man i dag med et 3 procent-lån på to millioner kroner, så er der hele 212.000 kroner at spare over lånets løbetid ved at skifte til 1,5 procentlånet. Samtidig falder den månedlige ydelse her og nu med 950 kroner. Ved en omlægning fra 2,5 procent til 1,5 procent i rente er den samlede besparelse 102.000 kr. i lånets løbetid.

»Det nye 1,5 procentlån taler til en bred skare af danskerne. Det kan både være relevant for førstegangskøbere, flekslånere og boligejere med fastforrentede lån,« siger Jeppe Borre, der er chefanalytiker i Totalkredit.

Han oplyser, at der er lån med 2,5 procent og opefter i rente for i runde tal 350 mia. kr. i hele markedet.

Samlet set er der mindst 100.000 boligejere, der bør få regnet på tallene.

Mere kursfølsomt

En af fordelene ved den nye lån er, at der er mere kursfølsomt end det 30-årige 2-procentslån.

»Hvis eller når renten på et senere tidspunkt stiger igen, vil man have mulighed for at skære en større bid af sin restgæld med det nye 1,5 procentslån end med de eksisterende fastforrentede lån på markedet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun peger også på, at boligejernes tidshorisont og lånets størrelse har betydning for, om en omlægning vil kunne betale sig. Hvis man har et lån med en rente på tre procent eller mere, vil det for de fleste kunne betale sig at omlægge. Sidder man i dag med et 2,5 procentlån, skal man tænke sig grundigt om, betoner Lise Nytoft Bergmann:

»Men hører til dem, der tror, at renten vil stige i de kommende år, og har man samtidig et relativt stort lån og en lang tidshorisont, bør man få regnet på sine muligheder i banken.«

Skær omkostninger væk

Økonomisk rådgiver Susanne Arvad opfordrer boligejerne til at benytte låneomlægningen til ikke blot at få en lav rente, men også til at skære omkostninger ved låneoptagelsen ned.

»De tager alle et hav af gebyrer, som de kalder forskellige ting som for eksempel lånesagsgebyr, ekspeditionsgebyr og kursskæring for at oprette lånet. Men er man en attraktiv kunde og god til at forhandle, kan man fjerne stort alle etableringsomkostningerne, som beløber sig til flere tusinde kroner,« forklarer Susanne Arvad, der er direktør i Arvad Finanshus.

Det nye lån kan ifølge Susanne Arvad også være en god mulighed for de mange boligejere, der i dag har variabelt forrentede lån, til at at omlægge deres lån og låse renten fast på historisk lave 1,5 procent de næste 30 år.

Et spørgsmål, der trænger sig på, er, om 1,5-procentlånet også åbner i den afdragsfri variant i denne kommende tid?

»Det ligger ikke i kortene,« lyder det fra Lise Nytoft Bergmann i Nordea Kredit.

Derfor er renten rekordlav

Der er ved at komme fart på samfundsøkonomien. Både beskæftigelse, privatforbrug og aktiekurser har pil opad. Men hvorfor bliver renten så ved med at holde sig på et ekstremt lavt niveau?

En af de væsentlige årsager er, at inflationen - dvs. prisudviklingen - ikke har fulgt med væksten i Europa.

»Inflationen burde begynde at stige, når der er lav ledighed og vækst, men det gør den ikke rigtig. Den europæiske centralbank ECB har et mål om, at inflationen skal ligge tæt på, men under to procent. Derfor fortsætter ECB sit opkøbsprogram af obligationer, og det er med til at holde renterne nede,« siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.

Hun tilføjer, at usikkerhedsmomenter som Nordkorea og Brexit får investorerne til at søge mod sikre havne som netop danske realkreditobligationer.

Populære danske obligationer

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian er på linje.

»Vi har en ret stor indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel efter danske obligationer, som er anset som værende meget sikre papirer og trods alt genererer en lille smule afkast i en verden, hvor der ikke er meget afkast at hente på så meget andet,« siger Steen Bocian.

Alligevel vurderer cheføkonomen, at renterne så småt vil begynde at stige på lang sigt.

»Selv om renteprognoser er i praksis meget svært, så skal vi nok over de kommende år indstille os på, at renten bliver højere. Men der er ikke noget, der tyder på, at det kommer til at gå hurtigt. Det vil ske i meget afmålt tempo,« vurderer Steen Bocian.