Zealand Pharmas regnskab for tredje kvartal er som forventet uden de store overraskelser.
Sådan lyder vurderingen fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.
Han peger på, at nogle investorer måske vil bemærke det reducerede pengeforbrug, mens andre vil noterer sig, at det potentielle vægttabsmiddel dapiglutide sættes på pause.
Læs også: Zealand Pharma sætter udvikling af vægttabsmiddel på pause: Forventer færre omkostninger
»Uanset giver det frihed at vide, at kassebeholdningen bugner med 16,169 mia.,« skriver økonomen.
Zealand Pharma-aktien er steget markant på det seneste, så det bliver spændende at se, hvordan investorerne reagerer på dagens regnskab.
Kvartalsregnskaber fra biotekselskaber er dog normalt ikke noget, som der bevæger kurser, lyder det fra Per Hansen.
»Det skyldes, at det som bevæger kurserne, er nye forskningsdata, og de bliver jo præsenteret, når de er til rådighed og er ikke designet til lige nøjagtig at komme 4 gange om året,« skriver investeringsøkonomen.
Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Privatøkonom advarer: Populær investering kan give skattesmæk
