»Det kunne andre danske selskaber lære noget af.«
Sådan lyder det fra Nordnets investeringsøkonomi Per Hansen efter den dramatiske udvikling, som vi har været vidne til i medicinalmastodonten Novo Nordisk.
Hovedejeren Novo Nordisk Fonden har udskiftet næsten hele bestyrelsen i Novo Nordisk efter man har været vidne til en katastrofal udvikling, hvor aktiekursen er kollapset siden kurstoppen i 2024. Men nu kommer der fuld fokus på aktiekursen, spår Per Hansen.
»Der signaleres [...], at aktiekursen er meget vigtigt,« udtaler han og tilføjer:
»Det er et opgør med “sådan har vi altid gjort i Novo.«
Læs også: Topboss sætter ord på blodrød nedtur: En katastrofal udvikling
Der skal andre kompetencer ind i toppen af Novo Nordisk, der ifølge Per Hansen er udfordret af, at vægttab handler ikke kun er et medicinsk produkt, men også om et forbrugerprodukt.
»Bestyrelsen har været for passive,« påpeger han med henvisning til, at bestyrelsen i Novo Nordisk har ladet stå til, imens aktien er nedsmeltet siden kurstoppen i 25. juni i 2024.
»Forløbet ser ikke lige kønt ud det hele, men tiderne skifter. Det er en nødvendig tilpasning i en forandringstid, hvor ting går meget hurtigt,« fastslår Per Hansen.
Den tidligere topchef i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen foreslås som ny formand, mens Cees De Jong, der er tidligere topchef i Chr. Hansen, foreslås som næstformand.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Flere analytikere var kritiske efter magtopgør: Sådan anbefaler de, at du handler aktien nu
Læs også: Velhaverbank tjener færre penge