USAs angreb i Iran har fået olieprisen til at stige, men billedet kan se meget anderledes ud i fremtiden, vurderer Nordnets investeringsøkonom.

»Nogle køber fordi de tror der kommer et 'major event',« påpeger Per Hansen i en kommentar.

De seneste dages eskalering i konflikten mellem USA og Iran har sat tydelige spor på de globale energimarkeder. Prisen på olie er steget markant som direkte konsekvens af angrebene, men ifølge Per Hansen skal stigningen ses i det rigtige lys. 

De nuværende prisstigninger sker nemlig fra et »relativt lavt niveau«, efter at oliepriserne ellers har været faldende de seneste år.

»Der mangler ikke olie i verden. Stigende priser er altså udtryk for en spekulationspræmie,« forklarer Per Hansen

At prisen stiger netop nu, skyldes primært frygten for fremtiden snarere end en reel mangel på råstoffer. 

Markedet indregner en såkaldt geopolitisk risikopræmie, da der er opstået frygt for, at centrale forsyningsveje – herunder det strategisk vigtige Hormuz-stræde – kan blive lukket. Iran 'kontrollerer' strædet, som er et afgørende transitsted for verdens olie.

Indtil nu har faktorer som rekordhøj amerikansk olieproduktion, lavere global vækst og Donald Trumps diplomatiske pres på Mellemøsten holdt priserne nede. Men krigstrusler ændrer dynamikken på den korte bane.

På lang sigt kan det nuværende fjendebillede dog blive vendt til et økonomisk aktiv for verdensmarkedet, forklarer Per Hansen. USA har en strategisk interesse i et demokratisk Iran, ikke kun af politiske årsager, men også fordi det kan sikre langt lavere energipriser i fremtiden.

Selvom Iran råder over enorme reserver af både olie og naturgas, producerer landet i dag langt under deres fulde potentiale. Det skyldes mange års embargo og manglende kapital til investeringer som følge af landets atomprogram og internationale isolation.

Hvis konflikten ender med en ny atomaftale eller et regimeskifte, vil Iran på få år kunne etablere sig som en af verdens absolut største olieproducenter, vurderer økonomen.

Hvis Iran får demokrati, er Mellemøsten som »geopolitisk gidseltager« ikke nødvendigvis 100 pct. historie, men den del af verden kan ifølge Per Hansen »se meget anderledes ud.« En sådan udvikling vil betyde øgede indtægter til Iran og mere olie til verdensmarkedet, hvilket vil presse priserne nedad.

Indtil da kan forbrugerne dog trøste sig med, at alliancen af olieproducerende lande, OPEC, allerede har meddelt, at de øger produktionen med ca. 200.000 tønder i næste måned.