Strengere kapitalkrav fra EU til realkreditinstitutter kan betyde en ekstra-regning på 12.500 kroner om året til den enkelte boligejer. Unødvendigt, lyder det fra eksperterne.

»Det betyder, at Finansrådet vil benytte lejligheden til at sætte bidragssatsen endnu højere op. Og dermed bliver det dyrere for de boligejerne,« siger Kim Valentin, administrerende direktør i Finanshuset Fredensborg.

Han mener dog, at de strammere krav er skudt helt ved siden af, da det danske realkreditsystem er et af de mest stabile og sikre i Europa:

»EU indfører systemet, fordi man gerne vil harmonisere hele området. Men der er ingen realitetssans i det. Hvis de satte sig ned og forstod, hvor stærkt det danske realkreditsystem er, ville de forstå, at det er helt unødvendigt at stille krav om større økonomisk polstring,« siger han.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad det vil betyde for lige præcis din situation, og hvor meget dit boliglån vil stige. Ved hjælp af seks gode råd, kan du slippe så billigt som muligt.

Det får du:

  • Artikel om boligøkonomi: Nye krav kan koste boligejere dyrt
  • Fakta: De nye krav
  • Seks gode råd - Sådan slipper du billigst
  • Artikel om bidragssats: 'En voldsom stigning'


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


NYE KRAV KAN KOSTE BOLIGEJERE DYRT


Strengere kapitalkrav fra EU til realkreditinstitutter kan betyde en ekstra-regning på 12.500 kroner om året til den enkelte boligejer. Unødvendigt, lyder det fra eksperterne.

Bidragssatser er nok de færreste boligejeres yndlings-begreb.

Det omdiskuterede administrations-gebyr til realkreditselskaberne er steget markant over en længere årrække, og for manges vedkommende udgør bidraget en betydelig del af de månedlige udgifter ved at have et boliglån.

Nu ser det imidlertid ud til, at et nyt EU-regelsæt vil gøre det endnu dyrere at være husejer.

I øjeblikket er den såkaldte Basel-komité ved at udarbejde en række nye kapitalkrav til pengeinstitutter, som betyder, at de skal være langt bedre polstret økonomisk for at få lov til at yde lån.

Hvis udspillet bliver endeligt vedtaget, vil det blive langt dyrere at drive banker og realkreditinstitutter – og dermed kan en stor del af regningen ende hos kunderne.

Over 1.000 kr. ekstra om måneden

Ifølge Finansrådet kan de nye regler betyde en stigning i bidragssatsen på 0,5 pct. point. Med et realkreditlån på 2,5 millioner kroner om året svarer det til en øget udgift på 12.500 kroner om året.

Beregningen er behæftet med en vis usikkerhed, da det afhænger af det endelige udspil fra Basel, men ifølge økonomisk ekspert, Kim Valentin, er der ingen tvivl om, at de nye EU-krav vil gøre det dyrere at låne penge.

»Det betyder, at de vil benytte lejligheden til at sætte bidragssatsen endnu højere op. Og dermed bliver det dyrere for de boligejerne,« siger Kim Valentin, administrerende direktør i Finanshuset Fredensborg.

Han mener dog, at de strammere krav er skudt helt ved siden af, da det danske realkreditsystem er et af de mest stabile og sikre i Europa:

»EU indfører systemet, fordi man gerne vil harmonisere hele området. Men der er ingen realitetssans i det. Hvis de satte sig ned og forstod, hvor stærkt det danske realkreditsystem er, ville de forstå, at det er helt unødvendigt at stille krav om større økonomisk polstring,« siger han.

Kim Paulsen er en af de danskere, der kan se frem til at blive ramt af højere bidragssatser, hvis EUs nye krav går igennem. Det vil betyde, at han skal betale næsten 4.000 kr. ekstra om måneden. FOTO: Michael Bothager
Kim Paulsen er en af de danskere, der kan se frem til at blive ramt af højere bidragssatser, hvis EUs nye krav går igennem. Det vil betyde, at han skal betale næsten 4.000 kr. ekstra om måneden. FOTO: Michael Bothager
Vis mere

Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen, advarer også om, at det vil ramme boligejernes økonomi, hvis reglerne bliver indført.

»Kapital er den råvare, vi skal bruge til at producere vores realkreditlån. Og hvis vi skal ud og skaffe mere af den, vil det blive markant dyrere at drive et realkreditselskab. Og det kan ikke undgå at gå udover prisen på de lån, vi kan tilbyde,« siger han.

Han mener, at det kan påvirke væksten i Danmark, hvis forbrugerne får færre penge mellem hænderne.

»Man skal finde en eller anden balance mellem at stramme kravene til den finansielle sektor og samtidig understøtte væksten ved at kunne yde lån til en lav rente.«

I et fælles brev til EU-kommissionen har 11 danske EU-parlamentarikere nu opfordret EU-kommissæren for finansiel stabilitet, britiske Jonathan Hill, til at genoverveje reglerne, da det ikke kan være meningen, at nye internationale standarder skal gøre et velfungerende realkreditsystem dyrere.

»Det er ikke danske boligejere, der skal betale prisen for oprydningsarbejdet efter finanskrisen,« siger den socialdemokratiske gruppeformand i Europaparlamentet, Jeppe Kofod, ifølge Ritzau.


’EN VOLDSOM STIGNING'


61-årige Kim Paulsen er en af de danske boligejere, der tydeligt kan mærke realkreditselskabets stigende bidragssatser i husholdningsbudgettet.

I øjeblikket betaler han en bidragssats på 1,25 procent, og med et boliglån på 2,7 millioner kroner svarer det til en regning på 33.750 kroner om året. På månedsbasis er det altså lige knap 3.000 kroner i administrationsgebyrer.

Hvis EU’s nye regler om hårdere kapitalkrav til pengeinstitutter bliver indført, kan det betyde en yderligere regning til Kim Paulsen, der bor i et parcelhus i Brøndby Strand.

Tager man udgangspunkt i beregningerne fra Finansrådet, vil bidragssatsen stige med 0,5 procent, så Kim Paulsen kommer til at betale 1,75 procent.

Dermed stiger hans årlige bidrag til 47.250 kroner, svarende til næsten 4.000 kroner om måneden.

Voldsom stigning

»Det er en ret voldsomt stigning på et ganske almindeligt lån optaget i et ganske almindeligt hus i en forstadskommune til København,« siger Kim

Paulsen, der er uddannet økonom og pt. jobsøgende.

Han lægger ikke skjul på, at det vil ramme hårdt i privatøkonomien:

»I øjeblikket er jeg oppe på næsten 3.000 bare i bidrag. For tiden er renten lav, men det er jo kun et øjebliksbillede, og det bliver alvorligt den dag, hvor den også begynder at stige.«

Kører sag mod BRFkredit

Kim Paulsen kører i øjeblikket en retssag mod BRFkredit, fordi han ikke mener, det er rimeligt, at hans bidrag er steget fra omkring 1.000 kroner om måneden, da han optog lånet i 2007 til omtrent det tredobbelte i dag.

I forbindelse med sagen, der blev indledt tidligere i år, oplyste BRFkredit, at selskabet ikke udtaler sig om konkrete sager.