PFA gik i 2017 viralt med en reklame, der opfordrer danskerne til at spare mere op. Se den i videoen over artiklen.

Drømmer du om at forsøde din pensionstilværelse med ekstra rejser sydpå i de kolde vintermåneder, god rødvin til middagsgæsterne og luft i økonomien til at tage børnebørnene med på udflugter, så kræver det blot en opringning til dit pensionsselskab.

Uden at indbetale så meget som en bøjet femøre ekstra til pension, kan en helt almindelig lønmodtager som for eksempel en sygeplejerske på 30 år med en årlig indkomst på 360.000 kroner få hele 114.000 kroner efter skat ekstra i pension ved at indbetale på en aldersopsparing fremfor sin nuværende ratepension eller livrente.

Det viser beregninger, som PFA Pension har foretaget for BT, efter pensionsreformens nye regler for aldersopsparing trådte i kraft 1. januar i år. De nye regler betyder, at man årligt kan indskyde 5.100  kroner på en aldersopsparing, og de sidst fem år før den officielle folkepensionsalder 50.000 kroner om året.

Fidusen er, at aldersopsparingen i modsætning til ratepensioner og livrente, som de fleste danskere sparer op på gennem deres pensionsordning på jobbet, ikke modregnes i folkepensionens tillæg.

Et fåtal af danskerne har i dag oprettet en aldersopsparing, så pensionsselskaber som PFA vil i den kommende tid gøre pensionsopsparere opmærksomme på den fordelagtige ordning, siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum;

»For næsten alle danskere vil der være en gevinst ved at indbetale på en aldersopsparing frem for en ratepension eller livrente. Men betaler man topskat, eller er man selv eller ens ægtefælle modtager af andre offentlige ydelser, som afhænger af løn - for eksempel  boligsikring eller pensionstillæg - så kan man miste en del af disse ydelser. I den situation skal man lige bede sin pensionsrådgiver om at regne konsekvenserne igennem, før man flytte penge over på en aldersopsparing.«

Selv hvis man er midt i sit arbejdsliv og i dag er 50 år, vil man kunne hente en betydelig gevinst alene ved at flytte penge fra sin ratepension eller livrente til en aldersopsparing. Med en årsindtægt på 360.000 kroner vil man med den simple manøvre få en pensionsgevinst på 62.000 kroner efter skat.

Er man 62 år kan man lige akkurat nå at udnytte de særligt gunstige vilkår, der gælder for aldersopsparing fem år før den officielle folkepensionsalder, hvor loftet for indbetaling på aldersopsparingen er 46.000 kroner efter skat i år stigende til 50.000 kroner efter skat i 2023, når de nye regler er fuldt indfaset. Her er gevinsten 35.000 kroner efter skat for en almindelige lønmodtager med en årsindtægt på 360.000 kroner. Det selv om personen -  som de fleste andre danskere i ikke har råd til at udnytte loftet fuldt ud - kun sætter omkring 20.000 kroner efter skat ind på en aldersopsparing i de sidste fem år at sit arbejdsliv frem for på sin ratepension eller livrente.

Susanne Arvad, privatøkonomisk rådgiver og direktør i Arvad Finanshus, bemærker, at aldersopsparingen er en god løsning for de danskere, ‘der går efter at få det maksimale fra de offentlige kasser’. Især for dem, der har få år til pensionsalderen.

»Her der der mulighed for at spare mere op i de sidste fem år før folkepensionsalderen, end man tidligere har kunnet, og da det ikke har indvirkning på de offentlige ydelser, giver det rigtig god mening at bruge aldersopsparingen,« siger hun.møntning af 2,4 milliarder kroner for at afhjælpe netop samspilsproblem.

Selv om manøvren er en fordel for de fleste, flytter dit pensionsselskab ikke automatisk din indbetaling til ratepension eller livrente til aldersopsparingen.  Du skal selv ringe til dit pensionsselskab og sige, at du ønsker at oprette en aldersopsparing. Det kan du allerede gøre nu, lyder opfordringen fra Carsten Holdum.

»På alle firmapensionsordninger kan man frit flytte pengene over på en aldersopsparing. På nogle overenskomster er det i dag ikke muligt. Men vores klare forventning er, at det også bliver muligt på disse ordninger i den nærmeste fremtid, da staten med den nye lovgivning signalerer, at den her ordning er et godt produkt, som er med til at løse det såkaldte samspilsproblem (modregning i folkepensionens tillæg, red.),« siger han.

Anden del af pensionsreformen ventes at blive forhandlet på plads her til foråret. Her skal der forhandles om ud

Samspilsproblemet betyder, at det for mellemindkomster i dag ikke kan betale sig at spare op til pension på en almindelig ratepension eller livrente, fordi opsparingen blive modregnet i folkepensionens tillæg. På Christiansborg overvejer man at indføre et nyt skattefradrag for indbetaling til pension for at komme dette problem livs.