Den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk køber retten til det potentielle lægemiddel zaltenibart af biotekselskabet Omeros Corporation.
Det fremgår af en pressemeddelelse onsdag.
Omeros bliver betalt 340 mio. dollar i starten, og handlen kan løbe op i 2,1 mia. dollar i milepælsbetalinger.
Det er ikke lang tid siden, at Novo Nordisk sidst havde portemonnæen oppe af lommen.
Dagens aftale mellem Novo og biotekselskabet Omeros skal styrke medicinalkæmpens portefølje inden for sjældne sygdomme.
Her er de vigtigste punkter fra aftalen:
Novo Nordisk køber retten til det potentielle lægemiddel inden for sjældne blod- og nyresygdomme kaldet zaltenibart.
Den danske medicinalkæmpe vil betale 340 mio. dollar, hvilket svarer til 2,2 mia. kr. i forudbetaling.
Aftalen kan i alt løbe op i 2,1 mia. dollar eller 13,6 mia. kr. i betalinger af milepæle på kort sigt, hvor potentielle udviklings og salgsmilepæle er inkluderet. Samt de royalties, der er på salget.
Omeros har haft positive resultater af et fase 2-forsøg for zaltenibart i en sjælden blodsygdom.
Aftalen ventes lukket i fjerde kvartal af 2025.
Omeros Corp.-aktien stiger med over 200 pct. i formarkedet, efter Novo Nordisk har købt selskabets potentielle lægemiddel zaltenibart.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: I de kommende timer afsløres Bavarian Nordic-aktiens skæbne: Her er alt, hvad du skal vide
Læs også: Techgigant vil lancere selvkørende taxa i Europa næste år