Julesalget har svigtet den nordiske mode- og e-handelskæmpe Boozt, der ifølge foreløbige tal kommer til at skuffe på sine forventninger til omsætningsvæksten i 2024. 

Det skriver Boozt i en meddelelse, der blev sendt ud torsdag aften. 

Således viser foreløbige tal for hele 2024, at omsætningen kommer til at lande på 8.215 mio. svenske kr., hvilket betyder en omsætningsvækst på 6 pct. sammenlignet med året før. 

Det skal ses i sammenhæng med, at Boozt i sine seneste udmeldte forventninger til året havde regnet med omkring 7 pct. omsætningsvækst. 

Den justerede EBIT-margin forventes at lande på 5,2 pct. ifølge de foreløbige tal hvilket er i bunden af det udmeldte forventningsinterval på 5,2-5,4 pct. 

Dog arbejder Boozt i øjeblikket på at få afklaret en uoverensstemmelse med de norske toldmyndigheder omkring noget importafgifter, som vil kunne få Boozts indtjeningsmargin til at stige til 5,7 pct., skriver Boozt i meddelelsen. 

Boozt forventer at fremlægge de endelige resultater for 2024 d. 7 februar. 

Det seneste år er Boozt-aktien, der er noteret på børsen både i Sverige og Danmark, faldet med 2,7 pct. 

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.