Den danske IT- og konsulentkæmpe Netcompany skuffer på omsætningen, men overgår forventningerne på et andet vigtigt nøgletal.
Det står klart efter at Netcompany har præsenteret sit regnskab for første kvartal fredag morgen.
Her lander Netcompany en omsætning på 1,59 mia. kr. mod 1,54 mia. kr. i samme periode sidste år. Det er mindre end analytikerne havde regnet med på forhånd, viser konsensusestimater fra Bloomberg. Analytikerne havde nemlig regnet med en omsætning på 1,61 mia. kr. i kvartalet.
Driftsresultatet (EBIT) lander på 170,3 mio. kr. mod 163,3 mio. kr. i samme periode sidste år. Det er over analytikernes forventning om driftsresultat på 157,4 mio. kr.
På bundlinjen lander Netcompany et resultat på 92,5 mio. kr., hvor man i samme kvartal sidste år lavede 103,3 mio. kr. Analytikerne havde på forhånd regnet med et resultat på 91,8 mio. kr. Dermed overgår Netcompany forventningerne til resultatet i kvartalet.
Netcompany-aktien har ligget forholdsvis stille når man kigger på udviklingen det seneste år. Her er aktien 'kun' steget med 1,4 pct.
Opdateres...
Artiklen er oprindelig udgivet hos Euroinvestor.
Hør også Mikael Olai Milhøis forventninger til renteudviklingen i Den Europæiske Centralbank 22 minutter inde i afsnittet - lyt i Spotify, i Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.
