Se udsendelsen ovenover fra klokken 9.06.

Første handelsaftale i hus - eller i hvert fald tæt på - forlød det fra den amerikanske og britiske administration torsdag, men om det reelt er tegn på en tilbagerulning af den verserende handelskrig eller mere at betragte som en enlig svale, er fortsat det helt store spørgsmål. 

Uanset hvad synes stemningen en smule mindre trykket på det globale finansmarkeder, der fredag står på skuldrene af stigninger i de store, amerikanske indeks. 

Millionærklubben tager temperaturen, ser på regnskaber og svarer på lytterspørgsmål med tekniske analytiker Lars Persson fra Aktierådet og aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital i studiet.

Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben er sponseret af Saxo Bank, og du kan følge Millionærklubbens porteføljer her.

Lyt til dagens episode af Euroinvestor Morgennyheder her:

Millionærklubben Eksklusiv: Verdenshandlen skælver - kan de globale forsyningskæder holde?
Efter indsættelsen af en ny, amerikansk administration tidligere på året, synes intet helt at være, som det plejer. Heller ikke i transportsektoren, hvor det finmaskede net af globale forsyningskæder i den grad udfordres og knap nok er til at kende. Men hvad betyder det igangværende opbrud for shipping- og logistikselskaberne kloden rundt, og hvilke vidtgrenede følgeeffekter får det, når det ikke længere er så simpelt for verdens virksomheder at flytte varer fra A til B?
Alt det og meget mere undersøger Millionærklubben den 21. maj ved dette Eksklusiv-arrangement, der naturligvis også kommer omkring relevante investeringsmuligheder set i lyset af de – måske – helt nye tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Peter Sand, chefanalytiker hos Xeneta,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker hos Sydbank.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Andre læser også