Når svendebrevet eller kandidatgraden er i hus, drømmer de fleste om et fast job og den tryghed, der ligger i en månedlig lønseddel, arbejdsmarkedspension, optjening af ferie og de andre goder, der følger med en fastansættelse på ordnede vilkår.
Men fremtidens arbejdsmarked byder på langt flere løse ansættelser i projekter og tidsbegrænsede kontrakter, hvor den enkelte må hoppe fra tue til tue for at sikre sig en nogenlunde stabil indtægt. I dag er omkring 340.000 personer mellem 15 og 64 år - svarende til omkring hver ottende - ansat i midlertidige stillinger. Det tal vil stige betragteligt i de kommende år, vurderer a-kassen Ase i en ny analyse af det danske arbejdsmarked baseret på tal fra Danmarks Statistik og Eurostat.
»Uanset om vi kan lide de nye arbejdsformer eller ej, kan vi ikke stoppe udviklingen og globaliseringen,« siger administrerende direktør i Ase Karsten Mølgaard Jensen.
Hos vores naboer i Sverige er hver sjette ansat i et midlertidigt job. I Holland gælder det hver femte. Når Danmark rammer det svenske niveau, vil omkring 100.000 flere danskere være ansat på en midlertidig kontrakt, og når vi rammer de hollandske tilstande, vil omkring 540.000 danskere være løsarbejdere, viser Ases analyse.
Analysen rammer plet, pointerer professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.
»Der er ingen tvivl om, at udviklingen bevæger sig den vej. Inden for få år rammer vi det svenske niveau. Arbejdsgiverne og virksomhederne har en interesse i at sætte endnu mere fart på denne udvikling, fordi det giver dem magt til at frigøre sig fra faste omkostninger til løn, pension osv.« siger han.
Den danske model med kollektive overenskomster kommer ifølge Henning Jørgensen under voldsomt pres i de kommende år:
»Arbejdsmarkedet vil blive mere opdelt. Flere vil komme til at arbejde på midlertidige kontrakter. Det gælder både ufaglærte og højtudannede akademikere.«
Regeringen indgik i maj i år en aftale med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om at reformere dagpengesystemet, så det fremover tilpasses fremtidens arbejdsmarked, som ifølge aftaleteksten ‘vil byde på mange nye, skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer.’
Aftalen betyder blandt andet, at en person, som både har en selvstændig virksomhed og lønmodtagerarbejde, vil kunne anvende begge typer beskæftigelse til optjening af dagpengeret.
