Ældre Sagens økonomer afviser nu fuldstændig, at regeringen har belæg for, at op imod 175.000 risikerer at blive skåret i boligydelsen.

Regeringen siger, at den vil spare i boligydelsen, fordi flere får boligydelse og udgiften er vokset med over en milliard. Men det viser sig nu at være bluff fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og co. Helt nye tal fra Ældre Sagen viser, at det forholder sig lige modsat. 35.000 har allerede mistet boligydelsen, og selve ydelsen er faldet konstant de sidste otte år.

Det gav stor ballade, da BT i november afslørede, at konsekvenserne af at spare på boligydelsen var ganske anderledes alvorlige end dem, regeringen selv lagde op til. Dansk Folkeparti havde nemlig sagt ja til aftalen på den betingelse, at besparelsen kun ville ramme de rigeste pensionister, mens de fattigste til gengæld fik lidt mere i boligydelse. Men Ældre Sagen kunne dokumentere, at mens 93.000 husstande med lave indtægter ville få en højere ydelse, så ville helt op mod 175.000 pensionister omvendt miste tusindvis af kroner. Kort før forslaget skulle vedtages i Folketinget lige op til jul, trak regeringen forslaget tilbage. Men planen er fortsat ikke taget af bordet, og derfor har Ældre Sagen fortsat sine beregninger, der nu også viser, at selve begrundelsen for at spare på boligydelsen ikke holder vand.

Direktør Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen er rasende på de politikere, der på denne måde er med til at skabe utryghed blandt landets ældre.

»Vi har friske tal, der viser, at hele deres begrundelse ikke passer. Der er ikke flere, der modtager boligydelse, og udgiften er ikke eksploderet. Det er urigtige tal, det passer simpelthen ikke. De burde give os alle sammen en undskyldning. Forestil dig alle de pensionister med små indkomster og høj husleje, der sidder derude i stuerne og er rædselsslagne lige nu,« siger Bjarne Hastrup.

Han reagerer så heftigt, fordi regeringen har fremstillet det som om, vi nærmest står på en brændende platform.

»Der er jo ikke engang en platform. Det er urigtigt. De er gået helt galt i byen. De kunne ikke ramme længere væk fra skiven. Det her er ikke finanspolitik, det er farcepolitik,« siger Bjarne Hastrup.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen afviser i en pressemeddelelse, at der er noget som helst galt med regeringens grundlag for at spare på boligydelsen.

»Jeg er helt uenig i ÆldreSagens opfattelse af, at der ikke er behov for at reformere boligydelsen. Udbetalingerne er steget markant på trods af, at der faktisk er færre modtagere af ydelsen. Når man så samtidig husker på, at der de kommende år blive flere og flere pensionister, så er der i den grad behov for at se på, om boligydelsen kan skrues bedre og mere hensigtsmæssigt sammen,« skriver Claus Hjort Frederiksen (V) i pressemeddelelsen.

Han henviser dermed igen til, at regeringen henholder sig til, at den gennemsnitlige udbetaling af boligydelse siden 2001 er steget med 28 pct. ud over den almindelige prisstigning i samfundet. De samlede udgifter til boligydelse er siden 2001 steget med 13 pct. ud over den almindelige prisstigning.

»Dette er markante stigninger, som med et stigende antal pensionister vil give et større udgiftspres«, står der i pressemeddelelsen.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hele dramaet bag Lars Løkkes bolig-bluff. Her får du sagen udefra og indefra, og fra de danske borgere selv. Mød blant andet Bent Johannisson på 79, som bor i en lejelejlighed på Nørrebrogade. Mister han boligydelsen har han ikke længere råd til at få gjort rent. Se hvor hårdt nedskæringen i boligydelsen kan ramme netop dig...

Det får du:

  • Artikel: Bluffer med boligydelsen
  • Borger-undersøgelse: Hvad mener du om, at regeringen vil skære i boligydelsen for ældre?
  • Grafisk oversigt: Antal modtagere af boligydelse

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Ældre Sagens økonomer afviser nu fuldstændigt, at regeringen har belæg for, at op imod 175.000 risikerer at blive skåret i boligydelsen.

Regeringen siger, at den vil spare i boligydelsen, fordi flere får boligydelse og udgiften er vokset med over en milliard. Men det viser sig nu at være bluff fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og co. Helt nye tal fra Ældre Sagen viser, at det forholder sig lige modsat. 35.000 har allerede mistet boligydelsen, og selve ydelsen er faldet konstant de sidste otte år.

Det gav stor ballade, da BT i november afslørede, at konsekvenserne af at spare på boligydelsen var ganske anderledes alvorlige end dem, regeringen selv lagde op til. Dansk Folkeparti havde nemlig sagt ja til aftalen på den betingelse, at besparelsen kun ville ramme de rigeste pensionister, mens de fattigste til gengæld fik lidt mere i boligydelse. Men Ældre Sagen kunne dokumentere, at mens 93.000 husstande med lave indtægter ville få en højere ydelse, så ville helt op mod 175.000 pensionister omvendt miste tusindvis af kroner. Kort før forslaget skulle vedtages i Folketinget lige op til jul, trak regeringen forslaget tilbage. Men planen er fortsat ikke taget af bordet, og derfor har Ældre Sagen fortsat sine beregninger, der nu også viser, at selve begrundelsen for at spare på boligydelsen ikke holder vand.

Direktør Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen er rasende på de politikere, der på denne måde er med til at skabe utryghed blandt landets ældre.

»Vi har friske tal, der viser, at hele deres begrundelse ikke passer. Der er ikke flere, der modtager boligydelse, og udgiften er ikke eksploderet. Det er urigtige tal, det passer simpelthen ikke. De burde give os alle sammen en undskyldning. Forestil dig alle de pensionister med små indkomster og høj husleje, der sidder derude i stuerne og er rædselsslagne lige nu,« siger Bjarne Hastrup.

Han reagerer så heftigt, fordi regeringen har fremstillet det som om, vi nærmest står på en brændende platform.

»Der er jo ikke engang en platform. Det er urigtigt. De er gået helt galt i byen. De kunne ikke ramme længere væk fra skiven. Det her er ikke finanspolitik, det er farcepolitik,« siger Bjarne Hastrup.

Ældre Sagens økonom

Ældre Sagens økonom, seniorkonsulent Claus Blendstrup, er anerkendt af selv Udbetaling Danmark for sin troværdighed, kunnen og indsigt. Der er da heller ingen, der har kunnet sætte en finger på de beregninger, han tidligere har lavet af boligydelsens konsekvenser.

Ældre står til at miste retten til boligydelse, men Ældre Sagen har regnet på regeringens tal, og det viser sig at være misvisende. Bent Johannisson på 79 bor i en lejelejlighed på Nørrebrogade. Han klarer madlavning og indkøb selv og får hjælp til rengøring en gang om måneden. Mister han boligydelsen har han ikke længere råd til at få gjort rent.

Vis mere

Claus Blendstrup fortæller, at Ældre Sagen har taget udgangspunkt i dugfriske tal fra december 2015, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Tallene i Danmarks Statistik går tilbage til 2007, som var det første år, hvor folkepensionsalderen var nedsat til 65 år for alle, og derfor er det den periode, Ældre Sagens økonomer har medtaget.

En af konklusionerne er, at der er 35.000 færre husstande, der i dag modtager boligydelse. Årsagen kan skyldes dels, at flere pensionister har fået supplerende udbetaling fra en arbejdsmarkedspension i perioden, dels at pensionister i andelsboliger nu kun kan få boligydelse som et lån. Der er med andre ord tale om, at flere pensionister har fået så meget i pensioner, at de ikke længere er berettiget til boligydelse.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har ellers flere gange forklaret, hvorfor regeringen mener, der skal spares i boligydelsen.

’Urigtig’ og ’farcepolitik’

»Vi blev enige med aftalepartierne bag finansloven om en boligydelsespakke, og det skal ses i sammenhæng med, at udgifterne til boligydelse har været stigende over en årrække og i dag udgør 10 mia. kr. Udgifterne er steget med 13 pct. siden 2001, mens de gennemsnitlige udbetalinger er steget med 28 pct., og det skyldes bl.a. en række gunstige særregler,« sagde han i Folketingssalen 8. januar

Ældre Sagen vil nu tage kontakt til samtlige politiske ordførere for at få sagen taget af bordet.

’Rustet til tænderne’

»Vi er rustet til tænderne. Vi har oprustet med den dygtigste regnekapacitet, og vi vil gå sammen med vores allierede og med 765.000 medlemmer i ryggen og skabe offentlig debat,« siger Bjarne Hastrup.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen vil nu endnu en gang kalde ministeren i samråd om sagen.

»Det her er endnu en gang udtryk for, at regeringen har en kreativ måde at argumentere for sin politik på. Jeg er rigtig glad for, at Ældre Sagen har bidt sig fast i sagen, for det er naivt at tro, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke vender tilbage. De har bundet hinanden op på, at de skal finde besparelsen. Men nu vil jeg følge op herinde, så vi kan få oplyst, hvad der er fakta i den sag,« siger Finn Sørensen.

Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen er helt enig.

»Endnu en gang viser det sig, at Dansk Folkeparti og regeringen på et falsk grundlag forsøger at tage penge fra folk. Først med kontanthjælpsloftet og nu med boligydelsen. Der kommer hele tiden nye tal frem, og når de rammer Dansk Folkeparti, falder det hele til jorden. Både regeringen og Dansk Folkeparti har i den grad et forklaringsproblem i den her sag. De bliver nødt til at forklare sig eller mane det besparelsesforslag i jorden en gang for alle,« siger Leif Lahn Jensen.

Regeringen trak forslaget tilbage før jul, fordi der var brug for mere tid til at regne konsekvenserne igennem. Siden har sagen ligget på finansminister, Claus Hjort Frederiksens (V) bord.

BT har siden i går middag forsøgt at få en kommentar fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen, der dog henviser til, at kun Claus Hjort Frederiksen udtaler sig om sagen. Avisen har her efter forelagt Ældre Sagens kritik for Finansministeriet, der meddeler, at ministeren ikke kunne give en kommentar inden deadline.

HVAD MENER DU OM, AT REGERINGEN VIL SKÆRE I BOLIGYDELSE FOR ÆLDRE?

Jette Martin
Jette Martin
Vis mere

Jette Martin, 71 år, frivillig
»Jeg synes, det er så dårligt. Jeg modtager ikke boligydelse, men jeg synes simpelthen, det er så ringe, at man vil skære i boligydelsen – de har jo ikke nogen penge i forvejen. Man kan jo ikke grave penge op af jorden! «

Kirsten Osterhammel
Kirsten Osterhammel
Vis mere

Kirsten Osterhammel, 69 år, pensionist
»Jeg må indrømme, at dengang jeg arbejdede, var jeg faktisk lidt forarget over, at man kunne få en boligydelse. Men efter at jeg er blevet pensionist, er jeg blevet omvendt. De 1.056 kr., jeg får om måneden, er med til at give det overskud, der gør, at man føler, at man lever. «

Susanne Vilstrup Wiingaard
Susanne Vilstrup Wiingaard
Vis mere

Susanne Vilstrup Wiingaard, 55 år, førtidspensionist
»Jeg er afhængig af min ydelse. Hvis de skærer i den, så har jeg ikke råd til at rejse og til at forkæle mine børnebørn, og det betyder rigtig, rigtig meget, fordi jeg er den, jeg er. Og når jeg bliver pensionist, så ved jeg ikke engang, om jeg kan leve. Fordi så mister jeg det sidste grundlag, jeg har. Konsekvenserne er, at jeg kan sidde derhjemme og lave ingenting. Så har jeg ikke råd til buskort eller noget som helst.«

Bjarne Christensen, 75 år, pensionist
»Jeg er meget modstander. Man rammer jo de fattigste i samfundet! Jeg synes, at man skal skære nogle andre steder. Jeg mener, at det er godt, at Ældre Sagen går ind i det her.  Jeg stoler mere på dem, end jeg gør på politikerne.«

Bent Johannisson
Bent Johannisson
Vis mere

Bent Johannisson, 78 år, frivillig
»Det betyder, at jeg må flytte på gaden. Jeg får 1.700 kr. i boligydelser og skal betale godt 6.000 kr. i husleje. Det er altså det hele. Det giver mig både tag over hovedet og lidt ekstra fritid. Nu har jeg råd til at rejse til udlandet engang hvert andet eller tredje år, men det kan jeg glemme alt om, hvis boligydelsen bliver skåret ned. Derfor synes jeg, at det er urimeligt. Hvis regeringen vil skære i boligydelsen, så kan jeg ikke få min hverdag til at hænge sammen.«