Danmarks rigeste familie - familien Kirk Kristiansen, der står bag blandt andet Lego-koncernen - har gennem deres investeringsselskab KIRKBI Invest solgt ud af en stor dansk aktie. 

Lego-familien har faktisk solgt mere end halvdelen af sin position i servicekæmpen ISS, og ejer nu mindre end 5 pct. af selskabet. 

I præcise tal sælger KIRKBI Invest 9.282.512 ISS-aktier for et samlet beløb på 1.514.124,497 kr. - altså 1,5 mia. kr. 

Lego-familien har nu 7,5 mio. ISS-aktier tilbage, som ud fra den nuværende aktiekurs har en værdi på omkring 1,2 mia. kr. 

Investeringsdirektør i KIRKBI, Thomas Lau Schleicher mener, at aktiesalget afspejler selskabets overordnede investeringsstrategi: 

»Transaktionen og beslutningen om at reducere vores ejerandel afspejler KIRKBI's overordnede investeringsstrategi og er et naturligt næste skridt efter vores beslutning om at sælge en ejerandel på 6,6 pct. i ISS i september sidste år samt den efterfølgende beslutning om, at KIRKBI ikke vil søge genvalg af sin bestyrelsesrepræsentant, Søren Thorup Sørensen, ved den kommende generalforsamling,« udtaler Thomas Lau Schleicher i et skriftligt citat i forbindelse med aktiesalget. 

Læs også: Nvidias regnskab kan blive afgørende: 'Der er revner i det amerikanske panser'

Thomas Lau Schleicher uddyber, at KIRKBI har været aktionær i ISS siden 2012, og at man fortsat har »stor tillid til ledelsesteamet og OneISS-strategien.«

Sidste sommer kom det frem, at Lego-familien havde solgt 12,3 mio. aktier til erhvervsmanden og milliardæren Henrik Lind. Det kan du læse mere om her

ISS-aktien falder med 2,3 pct. i dagens aktiehandel men er steget med hele 24 pct. den seneste måned. 

Kirk Kristiansen-familien topper Økonomisk Ugebrevs liste over de 100 rigeste danskere i 2024. Familiens formue er ifølge mediet på 368 mia. kr. 

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Spar kassen

Anders Hartmann lærte på den hårde måde, hvad risikable investeringer kan koste en, da han mistede 1 million kroner på kort tid. Han kommer her med sine bedste råd til andre, så vi kan lære af hans fejl og erfaringer. Vært: Laura Nørkjær Seligmann, journalist på Euroinvestor Gæst: Anders Hartmann, administrerende direktør i Norm Invest Producer: Frederik Riis-Jacobsen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske

Læs også: Læs også: Kæmpe udbytte på vej til danske bankaktionærer

Læs også: Tabte 1 million kroner: 'Det var forfærdeligt'