Kursstigningerne ser ud til at fortsætte i slipstrømmen på mandagens stigninger.
Vi begynder den finansielle overflyvning i Asien, hvor børshandlen allerede er i gang.
Investorer fortsætter med at købe op i japanske aktier. Det ses i udviklingen i Nikkei 225-indekset, der stiger næsten 0,9 pct., viser Bloomberg-data.
De positive tendenser ses også blandt investorer med kinesiske aktier. Kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong bliver mere værd i dagens handel i en grad, så HangSeng-indekset stiger 1,6 pct.
Europæiske aktier står også til at stige, når børshandlen skydes i gang om nogle timer, viser futures for Stoxx50-aktieindekset. Aktierne står til at stige 0,7 pct.
Investorer er i tvivl om, hvorvidt amerikanske aktier skal være mere værd efter mandagens brede kursstigninger, viser futures for det store, brede S&P 500-indeks, det teknologitunge Nasdaq-indeks og Dow Jones-indekset. De tre toneangivende aktieindeks står til at åbne i samme niveau som ved børsluk i går, hvor teknologiaktierne steg mest.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Læs også: Ændrer syn på Novo-aktien: Så meget kan den stige
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder.
En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu mere end 57 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster nu godt 60 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen er steget det seneste døgn, og det gyldne metal er nu blevet 65,5 pct. mere værd i år. Guldet handles til en pris på 4.344 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 109.240 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Boligejere står til knaldhård rentelussing
Læs også: Hæver kursmål på Jyske Bank-aktien