Flere par fravælger fællesøkonomien til fordel for at dele de faste udgifter ligeligt og beholde resten af lønnen selv. Men det har både fordele og ulemper.
Flere og flere danskere går væk fra at have fællesøkonomi og har i stedet valgt at have "dine, mine og vores penge", hvor man deler de faste udgifter ligeligt og beholder resten af sine penge selv.
Fra 2010 til 2017 er andelen af par, der deler de faste udgifter ligeligt og beholder resten selv steget fra 13 til 15 procent, viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Nordea.
Men der er både fordele og ulemper ved at droppe den traditionelle fællesøkonomi.
Fordelen er, at begge parter har frit spil til at bestemme, hvad man vil bruge sine penge på uden at skulle forholde sig til, om ens partner synes, det er en god idé at bruge 500 kroner på en trøje, siger Louise Skjødsholm, der er konsulent i Penge- og Pensionspanelet.
»Hvis man har en dyr hobby eller dyre vaner i det hele taget, så er det ikke noget, der skal op til forhandling hele tiden,« siger hun.
Når I har hver jeres konto, er det også nemmere at overraske hinanden med gaver. Samtidig undgår man, at ens partner følger med i, hvad man bruger sine penge på.
En ulempe ved modellen kan være, at den ene kan have råd til mere end den anden, hvis man har forskellige indkomster, siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Nordea.
»Så kan den ene part ende som sorteper med færre muligheder for at spare op, og det kan føles uretfærdigt. Det kan jo gå op og ned i perioder, hvis den ene er på lang barsel, studerende, ledig, på deltid eller på sygeløn,« siger hun.
Hvis der er stor forskel på indkomsterne, kan det også betyde, at der ikke er lige så stor basis for at spare op til noget sammen - for eksempel udbetaling til en fælles bolig - hvis den ene part ikke har så meget tilbage hver måned, mens den anden part svømmer i penge, siger Ann Lehmann Erichsen.
»Er man en sammenbragt familie med dine og mine børn, kan modellen give ridser i parforholdet. Det dur ikke, hvis den ene for eksempel har råd til at spare op til børnenes børneopsparing, mens den anden ikke har,« siger hun.
Derfor vælger nogle par at dele de faste udgifter efter indkomst i stedet for at dele dem ligeligt, så den der tjener mest også bidrager mest til de faste udgifter.
Faktisk viser undersøgelsen fra YouGov, at andelen af par, der deler udgifterne i forhold til deres indkomst og beholder resten selv, også er steget fra 11 til 15 procent fra 2010 til 2017.
»Det har den fordel, at man har nogenlunde det samme beløb til sjov og ballade,« siger Louise Skjødsholm.
/ritzau/FOKUS
