Thomas Ambrosius, boligredaktør

En weekendtur til Berlin, god rødvin til bøfferne og lidt større fødselsdagsgaver til børn eller børnebørn. 2018 tegner til at blive et godt år for danskernes privatøkonomi.

En helt almindelig familie med to årsindtægter på henholdsvis 400.000 kroner og 350.000 kroner vil således få over 10.000 kroner - helt præcis 10.241 kroner - ekstra efter skat til at forsøde tilværelsen med i år sammenlignet med 2017.

Det viser beregninger, som Danske Bank har foretaget for BT.

Indkomstfremgangen skyldes først og fremmest, at danskernes løn gennemsnitligt ventes at stige med 2,1 procent i år, men familien får også gavn af en mindre skattelettelse, idet beskæftigelsesfradraget i år er steget til 33.300 kroner mod 30.000 kroner i 2017, ligesom personfradraget er steget fra 45.000 kroner i 2017 til nu 46.000 kroner. Omvendt må familien leve med, at bundskatten er steget fra 10,08 procent i 2017 til 11,15 procent i år.

Der er fyret godt op under i kedlerne i dansk økonomi lige nu. Det betyder, at der er rift om den gode arbejdskraft, og derfor står lønmodtagerne godt i lønforhandlinger, siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

»Arbejdsgiverne må lidt mere til lommerne. Det er ikke blot en tendens, vi ser i Danmark, men i store dele af Europa. Når inflationen så fortsat er meget lav, betyder det, at danskerne oplever ganske pæne stigninger i reallønnen,« siger han.

Inflationen er i Danske Banks beregninger sat til 1,1 procent i år, og når der tages højde for de forventede prisstigninger på blandt andet benzin og dagligvarer, vil familiens reale købekraft i år være 4.820 kroner højere end i 2017 svarende til en real indkomstfremgang på en procent.

Størst gevinst er der til topskatteyderne, der udover den gennemsnitlige lønstigning på 2,1 procent og forhøjelsen af beskæftigelses- og personfradraget også får kontant glæde af, at topskattegrænsen rykkes knap 20.000 kroner op fra 479.600 i 2017 til 498.900 kroner i år.

Det betyder, at en familie med to høje indkomster - for eksempel en familie, hvor mor er læge og tjener 700.000 kroner, og hvor far er ingeniør og tjener 575.000 kroner - vil have 19.055 kroner mere til sig selv efter skat i år end i 2017.

Kassedamen kan se frem til en indkomstfremgang på 3.741 kroner efter skat, folkepensionist ekstra 2.300 kroner efter skat, mens den studerende, der tjener 2.000 kroner om måneden på sit studiejob ved siden af SU’en, må nøjes med ekstra 1.012 kroner efter skat til at købe pasta og ketchup for.

Hører du til dem, der får fri telefon stillet til rådighed af din arbejdsgiver, vil du desuden få glæde af den finanslov, regeringen indgik med Dansk Folkeparti lige før jul. Fra og med i år skal du nemlig ikke længere betale skat af værdien af fri telefon, som i 2017 lød på 2.700 kroner.

Parallelt med finanslovsforhandlingerne forsøgte regeringen under stor dramatik og uden held at lande en skattereform, som skulle sænke skatterne mærkbart for især danskere i job, med Dansk Folkeparti. Forhandlingerne bliver genoptaget i denne måned, men selv hvis regeringen og Dansk Folkeparti når til enighed denne gang, vil danskerne sandsynligvis ikke få skattelettelserne allerede i år, vurderer Las Olsen.

»Normalvis vil en skattereform først træde i kraft efter et årsskifte. Det så vi for eksempel med skatteaftalen fra foråret 2009, som først trådte i kraft i 2010,« siger han.