Der er for alvor blevet rykket rundt i porteføljen i Warren Buffetts kendte investeringselskab Berkshire Hathaway, efter investeringslegenden har overladt chefstolen til sin arvefølger.

Berkshire Hathaways aktieportefølje har gennemgået en af sine største fornyelser nogensinde i de første tre måneder med Greg Abel ved roret som topchef. 

Den store ændring omfatter både nye køb af aktier og markante salg af andre værdier.

Et af de mest bemærkelsesværdige træk er en massiv forøgelse af andelen i Googles moderselskab, Alphabet. Berkshire har øget antallet af aktier med hele 224 pct. i første kvartal. 

Det gør Alphabet til Berkshire Hathaways syvendestørste investering i aktier, med en værdi på 16,6 mia. dollar på markedet ved kvartalets udgang. Investeringen har allerede vist sig at være en succes, da Alphabets aktie er steget 38 pct. siden kvartalets afslutning.

Læs også: DSV sender selvkørende lastbiler på vejene

Udover Alphabet har Berkshire også købt aktier i flyselskabet Delta Air Lines og stormagasinkæden Macy’s. Samtidig er antallet af selskaber i porteføljen blevet kraftigt reduceret. 

Blandt de aktiver, der er blevet solgt fra i første kvartal, finder man kendte navne som betalingskortselskaberne Visa og Mastercard, sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, Domino’s Pizza samt ehandelsmastodonten Amazon, hvor de sidste 2,3 mio. aktier blev solgt.

Også Constellation Brands er næsten helt solgt fra med et frasalg på 95 pct.

De selskaber, der tidligere blev styret af investeringsforvalter Todd Combs, som forlod Berkshire for at arbejde hos JPMorgan i december, ser ud til at være blandt dem, der primært er blevet solgt fra.

Læs også: Han har levet i finansverdenens højeste gear gennem årtier. Nu deler Jeppe Christiansen sin opskrift på 'klog' investering

Investeringer i Bank of America og Apple, som tidligere er blevet skåret ned, er dog stort set uændrede. 

Bank of America er kun skåret ned med mindre end 1 pct., og Apple-positionen er uændret. Disse ændringer viser en klar ny strategi under den nye ledelse.«

Hvis du gerne vil læse mere om Warren Buffett, anbefaler den kendte danske value-investor Kurt Kara, at du læser nedenstående bøger.

Hvis du læser dem, får du et godt indblik i, hvem Warren Buffett er, hvordan han sammen med Charlie Munger har skabt Berkshire Hathaway og hvordan de investerer:

  • The Snowball: Warren Buffett and the Business of Life - skrevet af Alice Schroeder

  • The Essays of Warren Buffett: Lessons for Corporate America - skrevet af Lawrence A. Cunningham

  • Charlie Munger: The Complete Investor - skrevet af Tren Griffin

  • Damn Right: Behind the Scenes with Berkshire Hathaway Billionaire Charlie Munger - skrevet af Janet Lowe

  • The Outsiders: Eight Unconventional CEOs and Their Radically Rational Blueprint for Success - skrevet af William N. Thorndike.

Læs også: Dansk aktie har været gennembanket og presset fra alle kanter - men en garvet analytiker øjner nu den 'forjættede' milepæl der kan udløse en heftig gevinst

Læs også: Han har sparet folk millioner og forhandlet over 1000 boligkøbsaftaler – nu giver han sine tips til at gøre ham kunsten efter