Julen varer længe og koster mange penge. Her får du en oversigt, der viser, hvor det er billigst at låne til julegaverne samt hvad du skal være opmærksom på, så du låner penge på en sikker og fornuftig måde.

I denne PLUS-pakke får du:

  • Her er det billigst at låne
  • Oversigt: Så meget kan du spare på dine julegaver
  • Forbrugerrådets gode råd om lån
  • Oversigt: Her er lånefælderne

Opret abonnement på BT PLUS og læs om, hvordan du låner penge til julegaverne - på en sikker og fornuftig måde - husk at 1. måneds abonnement er helt gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 



December er dyr. Og er du på spanden, kan løsningen være at købe julegaverne på afbetaling eller tage et af de udskældte kviklån. Flere steder kan du oven i købet låne pengene helt gratis. Sørg dog for, at tænke dig godt om inden, så du undgår de lumske gebyrfælder, lyder advarslen.


For omkring 12 pct. af danskerne står det så sløjt til med finanserne i december, at den eneste mulighed for at få råd til gaver er at optager lån, købe på afbetaling eller overtrække kontoen. Det viser en undersøgelse, A&B Analyse har foretaget for Sydbank. Det kan dog hurtigt blive en unødvendig dyr fornøjelse, hvis man lader sig friste af det første og bedste finansieringstilbud.


Prissammenligningsportalen Mikonomi.dk har undersøgt, hvor meget det koster at låne 5.000 kr. - tilbagebetalt over seks måneder - i nogle af de store velkendte butikskæder sammenlignet med, hvis man låner pengene i banken eller tager et kviklån. Og det viser sig, at man kan spare mange penge ved at købe gaverne på afbetaling - hvis man vel at mærke går efter de butikker, der tilbyder de bedste finansieringsmuligheder.


Vil man f.eks. begave sønnike med den nye iPhone 6, koster det 399 kr. at låne 5.000 kr. i El-giganten, mens et tilsvarende lån løber op i 982 kr. hos Expert. Til sammenligning skal man betale mellem 714-864 kr., hvis man tager et forbrugslån i en af landets tre største banker.


I nogle butikker kan man oven i købet låne pengene kvit og frit. Eksempelvis tager møbelkæderne Ilva og Idé Møbler, der begge er ejet af Jysk-koncernen, hverken renter eller etableringsomkostninger for lån på mellem 5.000-40.000 kr.


Martin Jørgensen, medstifter af Mikonomi.dk, advarer generelt mod, at man lader sig lokke af de lukrative lånetilbud, hvis det står sløjt til med økonomien.
»Som udgangspunkt er det en dårlig idé at låne, hvis det fremskynder et forbrug, man ikke har råd til. Men skal man låne, kan man lige så godt vælge de steder, der er billigst eller tilbyder lån gratis,« siger han.


Han understreger, at butikkerne ikke gør det for at hjælpe danskere med lommesmerter gennem julen, men for at vinde kunder. Og det erkender Nanna Harder, marketingschef i Ilva.


»Vi tænker, at det både er i vores og kundernes interesse. Der er ikke noget med småt, det er helt reelt. Vi ser det også som en konkurrencefordel, at vi kan tilbyde den mulighed. Det er ikke bare et julestunt,« siger hun og henviser til, at det er en permanent låneaftale, Ilva tilbyder i samarbejde med Nordea Finans.


»Det eneste, vi har gjort i forbindelse med julen, er at tilbyde, at man kan udskyde den første betaling til april,« siger hun.
Det fremgår hverken af Idé Møbler eller Ilvas hjemmeside, hvad konsekvenserne er, hvis man ikke kan betale lånet tilbage indenfor den aftalte tid. Men Nordea, der står bag lånefinansieringen, oplyser, at man skal betale 17 pct. i morarenter plus 100 kr. per rykkerbrev, hvis man misligeholder tilbagebetalingsaftalen.


Nogenlunde samme princip gælder de meget udskældte kviklån. Hos udbydere som Vivus og Kvikautomaten kan man f.eks. som førstegangslåner låne 3.000-4.000 kr. gratis i 30 dage. Overskrides fristen, løber der til gengæld meget høje renter på.


»Man skal virkelig være sikker på, at man har råd til at tilbagebetale pengene til tiden. Ellers kan det gå hen og blive meget dyrt,« siger Martin Jørgensen.
I det hele taget skal man passe på med at lade sig forblænde af, at nogle butikker og låneudbydere reklamerer med 0 pct. i rente.
»Ofte vil der være andre gebyrer, man som forbruger glemmer at tage med i betragtning. Så i sidste ende kan det sagtens blive dyrere med et såkaldt rentefrit lån end for et lån med renter. Derfor skal man altid huske at se på ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent, red.) frem for på rentesatsen,« siger Martin Jørgensen.


En prissammenligning foretaget af Samlino.dk viser da også, at der kan være mange tusinder at spare ved at låne i banken frem for i en butik, hvis der er tale om lidt større lån og længere løbetid.

Grafik-oversigt: Så meget kan du spare på dine julegaver

 

 

Forbrugerrådets gode råd om lån

 

Julen er en dyr tid. Derfor er det bedste, du kan gøre, at begynde at spare op i god tid. Hvis du alligevel føler dig nødsaget til at låne, er her en række overvejelser, du bør gøre dig om de forskellige lånemuligheder:


1) Undgå lån: Lån er generelt ikke en god idé. Hvis du ikke kan spare penge op, så er der en stor risiko for, at du heller ikke kan betale af på et lån. Hvis du alligevel skal have et lån, bør du først og fremmest overveje en tur i banken. Banken har den store fordel, at hvis du samler dine lån et sted, så bliver du ikke overvældet af mange spredte små lån.


2) Kassekredit og banklån: Du har i forvejen din økonomi samlet i banken, og den vil som regel kunne hjælpe dig til den bedste løsning i en dårlig situation. En kassekredit har desuden den fordel, at banken samler dine lån, og holder hånd i hanke med dem. Samtidigt kan du få den vejledning, som udbydere af f.eks. sms- og kviklån ikke yder. Hvis din bank eksempelvis ikke kan lade dig optage en kassekredit, er din økonomi måske i en sådan stand, at du bør overveje, om du overhovedet skal tage et lån til ekstra flotte gaver.


3) Afbetalingsordninger i butikken: Aftaler i butikken, hvor du kan betale af på en vare med en fast ydelse, kan også være en mulighed. Men vær opmærksom på, at det ofte bliver dyrere, end ved et kontant køb. Afbetalingsordningerne kan lokke med at være rentefri eller have en ÅOP på 0 pct. Men varen har i nogle tilfælde en samlet højere pris, end du kunne få den til et andet sted ved at betale kontant.


4) Sms- og kviklån: Hurtige lån over mobilen eller computeren har været meget i vælten, siden de først blev lanceret. Og det med rette. De såkaldte sms-lån er markant de dyreste. Hvis du alligevel begiver dig ud i disse lånetype, bør du altid hæfte dig ved ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), som betyder hvor dyrt lånet bliver for dig at betale af på. Forbrugerrådet har tidligere set eksempler på sms-lån med ÅOP på flere 1.000 pct. Du kan altså ende med at betale for de gaver, du låner til, mange gange, inden lånet er ude af verden igen.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk