Nedturen blandt software-aktier vil sandsynligvis fortsætte.
Sådan lyder advarslen fra Troy Rohrbaugh, som har ansvaret for JPMorgan Chases forretninger med virksomheder og investeringer, skriver Bloomberg News.
»Noget af det, der sker inden for software, er ikke fuldstændig rationelt efter vores vurdering, men det betyder ikke, at det ikke vil fortsætte,« sagde Troy Rohrbaugh mandag på JPMorgans globale finanskonference i Miami.
»Folk er i en 'sælg først, find ud af det senere'-tilstand, og jeg tror, det vil vare et stykke tid.«
Teknologiaktier er blevet ramt af det, man kalder »AI-frygt-handel«. Nyheder om nye AI-selskaber har kort sagt skabt bekymring for, om den etablerede tech-selskaber er sårbar. Frygten har også spredt sig til andre dele af markedet, og har presset aktier inden for finans og formuepleje de seneste uger.
JPMorgan-direktøren understreger dog, at han ikke ser et større, generelt problem i markedet, og at han er tryg ved den nuværende situation.
