Om kun seks dage står en af verdens største producenter af fiskefoder, BioMar, til at komme på børsen, når selskabet bliver udskilt fra koncernen Schouw & Co.

Der er store forhåbninger til den første børsnotering på hovedmarkedet i København i over tre år, skriver dagbladet Børsen. Biomar er nemlig den aktie, der har fået den højeste vurdering af Børsens børspanel bestående af Jakob Have og Jens Løgstrup de seneste fem år. 

Forretningsmanden og investoren Jens Løgstrup fremhæver, at der er en »kolossal styrke« i, at forretningsmodellen hos BioMar er til at forstå.

»Nogle af dem, der er børsnoterede, kan være komplicerede. Det her er til at forstå, fordi det er så simpelt, at man producerer fiskefoder og foder til skaldyr. Der er ikke alt muligt andet. Det her er en meget fokuseret virksomhed, der kun handler om det,« siger han til Børsen.

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Investeringsdirektør advarer: Kæmpe børsnoteringer kan have konsekvenser

Læs også: Har man kopieret Christian Jain Kongsteds investeringer, har man femdoblet sine penge. Her udpeger han sin store AI-vinder lige nu