____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Måske har du allerede fået brev fra din a-kasse - ellers er det nok på vej. Fra 1. april kan du hæve dine efterlønsindbetalinger - men skal du gøre det? Hver tredje dansker er i tvivl, viser en rundspørge, som Gallup har lavet for B.T. Hvis du er en af dem, så er der hjælp at hente med B.T. Plus.


Det får du med B.T. Plus:


- Hele artiklen 'Skal du hæve din efterløn eller ej?'

- Se hvad eksperterne råder dig til at gøre, uanset om du gerne vil gå på efterløn eller om du helst vil blive længe på arbejdsmarkedet.

- Sådan kan du bruge pengene fornuftigt


Det kan du også få med B.T. Plus:






… og der er meget mere privatøkonomi i B.T. Plus. Med et abonnement på kun 29 kr. om måneden får du adgang til alt dette og meget mere. 



 

Mere end hver tredje dansker, der har indbetalt til efterlønsordningen, er i tvivl om, hvorvidt de skal hæve efterlønschecken. Det viser en Gallup undersøgelse, som B.T. netop har fået lavet. Det overrasker ikke privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.

- Folk er i tvivl, for det er ikke let at gennemskue, hvad reglerne betyder for den enkelte, siger han.

Kvinderne er lidt mere i tvivl end mændene. Hvor hver tredje mand stadig er i tvivl om, hvad han vil med sin opsparing, er det hele 41 pct. af kvinderne, der endnu ikke har bestemt, om de vil hæve checken eller bevare muligheden for at gå på efterløn.

Har man sparet op, siden efterlønsordningen trådte i kraft i 1999, kan man fra 1. april skattefrit hæve en check på 60.514 kr.

Nogle muligheder fordufter

Efterlønssnakken handler meget om penge, og hvad der bedst kan betale sig for den enkelte. Men det er ikke kun kroner og øre, der er på spil.

Nok så vigtigt er det at tage et valg, der giver de bedste muligheder i ens seniorliv. Hæver man efterlønschecken, fordufter også chancen for at tage et seniorjob eller at få fleksydelse sidst i arbejdslivet.

Valget er svært, og der er ikke ét sted, hvor man kan få hjælp til at træffe det rigtige valg.

Efterlønsordningen administreres af a-kasserne, der har styr på reglerne om den nye tilbagetrækningsreform. Men det er pensionsselskaberne eller din bankrådgiver, der bedst kan rådgive om, hvordan dine pensioner vil påvirke en eventuel efterlønsudbetaling.

- Det er meget komplekst. Vi vil gerne hjælpe folk. Men på det endegyldige spørgsmål, om det er en fordel at hæve pengene eller ej, henviser vi til a-kassen, siger seniorstrateg i Nordea, Henrik Drusebjerg.

Danskerne selv er tydeligvis også i tvivl om, hvem der ligger inde med de bedste svar på et svært spørgsmål.

De virkelige eksperter

Kun hver tiende har spurgt sit pensionsselskab til råds. 27 pct. af de adspurgte i B.T.s Gallupundersøgelse har hentet hjælp hos deres a-kasse.

Men hele 28 pct., tror på, at de virkelige eksperter er dem, der selv står med valget.

De har nemlig bedt om gode råd fra familie og venner, før de besluttede at hæve checken eller lade pengene stå i efterlønsordningen.