Investeringsfeberen blandt danskerne ser ikke ud til at køle af. Nordnet kan nu prale af mere end 600.000 aktive kunder – svarende til, at hver tiende dansker har en konto hos platformen.
– »Det er en helt vild udvikling, man kun turde drømme om for bare et par år siden. Og vi er meget taknemmelige over, at så mange danskere vælger os til,« siger Tine Vestergren Uldal, landechef for Nordnet Danmark.
Kunderne hos Nordnet står ifølge selskabet for over 11 pct. af alle handler på Nasdaq Copenhagen og knap 6 pct. af den samlede handelsvolumen.
I tredje kvartal indbetalte kunderne netto 8,2 mia. kr., og danskerne ser i stigende grad mod udlandet: 49 pct. af handlerne var i udenlandske aktier, der klarer sig bedre end de danske.
Samtidig investerer over halvdelen af kunderne nu i investeringsfonde – et tegn på, at danskerne ikke bare handler, men også sparer op gennem aktier.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Kendt investor frygter massiv aktieboble
Læs også: Deutsche Bank advarer mod faretruende udvikling