For to måneder siden solgte Claus Johansen alle sine Novo Nordisk-aktier. Han tror nemlig hverken det er Eli Lilly eller Novo Nordisk, der kommer til at løbe med markedsandelene, hvis man kigger på markedet for vægttabsmedicin om fem år.

Sådan lyder det fra investor og administrerende direktør i Global Health Invest til mediet Finans

Claus Johansen har nu valgt at placere sine penge på selskaber, der er på vej ind i markedet for vægttabsmedicin med et produkt under udvikling. Blandt andet arbejder amerikanske Amgen og Pfizer på hver deres middel, der kun skal tages en gang om måneden. 

»Jeg tror, at en behandling om måneden vil være attraktiv for nogle patienter. Bl.a. inden for det æstetiske marked, hvor folk går i klinik og får Botox og fillers. De skal måske også have en GLP-1-indsprøjtning i fremtiden. Nogle skal adressere det marked. Og det segment, er der andre selskaber, som står rigtig stærkt i,« siger Claus Johansen.

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Læs også: En begivenhedsrig dag i vente: Her er onsdagens finansielle overblik

Læs også: Erfaren erhvervsleder: Derfor får nogle selskaber succes