Giv din økonomi et sundhedstjek - mindst en gang om året.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Trods krisesnak, lav vækst og arbejdsløshed har de fleste danskere det egentlig meget godt – økonomisk set. I hvert fald, hvis man tager den gennemsnitlige dansker, der i første halvår af 2012 har forøget formuen med hele 41.800 kroner. Det viser beregninger, Arbejdernes Landsbank har foretaget for BT.

Med BT PLUS får du:

- Artikel om danskernes penge i dag

- Guide til, hvordan du får styr på din økonomi

BT PLUS anbefaler også:



Af Lars Andersson, Tekstwerk

Trods 1.036.800 kroner på kistebunden hos hver eneste dansker fra vugge til grav er der altid brug for at trimme økonomien yderligere.

Især fordi den gennemsnitlige beregning, som ovennævnte tal er udtryk for, dækker over store forskelle. Eksempelvis sidder personer over 60 år på omkring de 75 procent af den samlede nettoformue i Danmark, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ligesom den rigeste ene procent af danskerne (25.000 personer, red.) tjente 2,4 mio. kr. før skat i 2010, mens de næstrigeste ni procent havde ca. 800.000 kr. før skat - og alle vi andre 340.000 kr. før skat. Derfor giver BT dig her gode råd til at få økonomien yderligere på skinner.


16 Gode Råd:

Aktier: Har du investeret dine midler rigtigt? Husk altid – lad følelserne blive hjemme, når du bruger dine sparepenge, så undlad den lokale fodboldklub eller andre lokale hjertebørn! Invester med omtanke og/eller søg eksempelvis råd hos Dansk Aktionærforening.

Bank: Nationalbanken har netop nu negativ rente, hvilket gør, at det bliver endnu mindre attraktivt for dig at sætte dine penge i banken. Men der er forskel på banker og konti, så tjek, hvor du får mest – og forhandl med din bank! Læs evt. videre på Mybanker.dk eller Pengepriser.dk.

Bolig: Med de historisk lave renter er det nu, du skal vurdere, om du har det rigtige lån. Sidder du f. eks. med et 5 % lån, så er det på tide at omlægge. Overvej også, hvis du sidder med et flekslån, at sikre din rente i 30 år frem – det er historisk billigt. Næste opsigelsesfrist er 31. juli.

Diverse: Der er altid noget, du kan tage fat på, hvis du vil trimme din økonomi. Eksempelvis tjek dit feriebudget, tænk i medlemsrabatter, billig e-handel eller køb brugt på nettet. Søg yderligere viden på nettet – start på www.google.dk om hver enkelt emne.

Energi: El og varme æder penge – flere og flere, som årene går. Så kom i gang med sparetiltagene på området. Brug eks. gryder med tætsluttende låg og spar 65 % af strømmen til det. Der er masser af spareråd at hente på internettet.

Forbrug: Hvad bruger du egentlig dine penge på? Læg et budget, gennemgå det med tættekam – og gør den øvelse mindst en gang om året. Der er altid penge at spare – eksempelvis på unødvendige abonnementer med mere.

Forbrugslån: Undgå dine dyre ’kvik-lån’ – de koster kassen. Til gengæld går flere og flere butikker i disse tider, grundet krisen i detailhandlen, ud med rentefrie forbrugslån. Gode råd om forbrugslån kan bl.a. hentes hos Forbrugerrådet.

Forsikring: Du har behov for forsikringer, men tjek altid prisen. En familie kan hente op til 7.500 kroner om året i besparelser ved at gå efter de rigtige tilbud, lave samlerabatter, viser en analyse foretaget af dagbladet BT for nylig.

Job: Krisen kradser, og ledigheden er stadig stor. I disse tider er det derfor en god ide at forsikre sig mod arbejdsløshed. Derfor meld dig ind i en a-kasse – eller i det mindste tjek om jeres økonomi kan tåle en ledig ægtefælle. Det er nemlig ’dyrt’ at være arbejdsløs.

Løn: Reallønnen falder, men ikke for alle. Eksempelvis fik 98.799 chefer 13 procent mere i løn, bonus og honorarer i 2010. Så du kan altid forhandle din løn individuelt. Hent gode råd i din fagforening, kolleger eller hos diverse karriererådgivere.

Lån: Mens renten på dine indskud falder, stiger den på dine lån. Og det bliver værre endnu, spår Nationalbanken. Så gennemgå dine lån kritisk og med lup. Husk altid: Man kan godt henvende sig til flere banker og forhandle priser. Forsøg altid at lægge dyr gæld om til billig.

Mad: Priserne stiger, og lønnen mindskes. Derfor læg altid en madplan, køb ind med omtanke, gå efter de gode tilbud – og undgå madspild. Der er tusindvis af kroner at spare på sidstnævnte – hvert år smider danskerne 237.000 ton mad i skraldespanden…

Pension: Med ændringen i efterlønnen er der så meget mere grund til at tage fat på pensionsopsparingen. Får du nok for pengene? Husk tjek også omkostningerne – det kan gøre en forskel på op til 1 mio. kr., når du bliver gammel!

Skat: ’Skattefar’ skal have sit, men derfor kan du godt ’udnytte’ de regler, der nu en gang er. Derfor tjek altid din selvangivelse, udnyt fradragene, betal din restskat til tiden – hvis du er i tvivl, så søg hjælp hos folk, der har kendskab til lovgivningen.

Storindkøb: Spar op til de store indkøb og køb med omtanke. D.v.s. research på, hvor det er billigst – og prut om prisen. Hvis du skal låne til et storindkøb, så tænk renter med i prisen – her er på dagens marked mange kroner at spare.

Vær realist: Kommer du i økonomiske vanskeligheder, så går det ikke væk af sig selv. Du kan lige så godt være realist – og involvere din bank og kreditforening i problemerne, før de tårner sig op. Søg evt. uafhængig rådgivning.