Kun få danskere er rustet til uforudsete hændelser, der kan få store konsekvenser for økonomien. Her får du hjælp til at sikre dig bedste muligt, hvis uheldet er ude.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hver tredje dansker har ikke sikret sig økonomisk, hvis man bliver for syg til at arbejde. Det viser helt nye tal fra Penge- og Pensionspanelet. 



Det offentlige spænder sikkerhedsnettet ud under de svageste borgere. Men man kan også selv gøre noget for at sikre sig, hvis uheldet er ude.

Her kan du blive klogere på, hvad du aktivt kan gøre i tilfælde af arbejdsløshed, skilsmisse og/eller sygdom.



Hver tredje dansker har ikke sikret sig økonomisk, hvis man bliver for syg til at arbejde. Det viser helt nye tal fra Penge- og Pensionspanelet. Ifølge undersøgelsen mister danskere, der ikke længere kan arbejde, i gennemsnit 7.242 kr. om måneden. Den faldende indtægt forværres af, at kun hver anden har sikret sig en erstatning, hvis uheldet skulle være ude.

- 50 pct. får ikke en engangsudbetaling eller et erstatningsbeløb, hvis de mister hele eller dele af deres erhvervsevne. Det er overraskende, for det er et beløb, der vil kunne holde familien på fode i en svær tid, siger fuldmægtig Louise Skjødsholm fra Penge- og Pensionspanelet.

Sygdom koster jobbet

Ifølge økonomisk rådgiver Susanne Arvad fra Arvad Finanshus er der kun få oplevelser, der kan få økonomiske konsekvenser for resten af livet. At miste arbejdsevnen er den værste, efterfulgt af skilsmisse og død. Alligevel beskytter vi os ikke godt nok mod den.

- 98 pct. af dem, der mister deres arbejdsevne, gør det pga. sygdom. Kun 2 pct. skyldes en ulykke. Alligevel har de fleste en ulykkesfordikring. Men bliver man syg af f.eks. sklerose eller kræft, kan det få fatale konsekvenser, hvis man ikke er sikret mod tabt erhvervsevne, siger hun.

På mange tvungne pensionsopsparinger betaler man et minimumsbeløb ind til dækning af tabt arbejdsevne.

- Det giver en falsk tryghed, siger Susanne Arvad, der mener, at f.eks. 3Fs kollektive pensionsordning dækker for dårligt.

- De kollektive pensionsordninger tager ikke højde for individuelle forhold, men det er ikke ligegyldigt, om man går på stilladser eller sidder på kontor, siger hun og opfordrer til, at man tjekker, hvordan pensionsopsparingen dækker.

I et år hvor bl.a. Vestas har fyret 4.700, og SAS truede sine medarbejdere til at gå op i tid og ned i løn, er arbejdsløshed blevet en reel frygt i mange familier. Danskerne er bekymrede for jobbet – og ikke uden grund, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

- Vi er ikke ude i det rene ragnarok, hvor økonomien braser sammen om ørerne på os. Men billedet er trøstesløst for tiden.

På en knivsæg

Ifølge professoren bevæger dansk økonomi sig på en knivsæg. Det kan gå frem og tilbage. 2013 bliver ikke et år med megen vækst, og der er ikke stor sikkerhed for job, siger han.

Selvom antallet af danskere uden arbejde ifølge Danmarks Statistik ligger stabilt på ca. 165.500 personer, viser tal fra Forsikring og Pension, at flere og flere danskere sikrer sig mod at blive fyret. I 2008 havde 70.175 danskere tegnet en arbejdsløshedsforsikring, mens tallet i 2011 var 83.000.

- Forsikringerne er populære, fordi de højt lønnede bliver dårligt dækket af de offentlige ydelser, hvis de bliver ledige, siger Flemming Ibsen.

Tjek pensionen

På Pensionsinfo.dk, kan man med Nem-ID tjekke, hvor godt man er dækket af sine pensioner. Ifølge økonomisk rådgiver Susanne Arvad er det vigtigste: At have dækning i tilfælde af, at man bliver syg og mister sin erhvervsevne. Dernæst skal man tjekke, om man er ordentligt dækket i tilfælde af død. En god opsparing til alderdommen er tredje-vigtigst. Sidst vil en erstatning i tilfælde af ’kritisk sygdom’ være god at have i baghånden.

Det offentlige spænder sikkerhedsnettet ud under de svageste borgere. Men man kan også selv gøre noget for at sikre sig, hvis uheldet er ude.

Det kan du selv gøre: Ved sygdom



Stort set alle lønmodtagere har i deres arbejdsgiverbetale pensionsopsparing en forsikring mod tab af erhvervsevne. Men de fleste har behov for yderligere dækning.

Det offentlige: Førtidspension tildels kun personer, der er for syge til at tage et fleksjob og hvis tilstand ikke bliver bedre. For de fleste er det en økonomisk løsning, der gør ondt i husholdningsbudgettet.

Private forholdsregler: Tegn en forsikring mod tab af erhvervsevne (Kan tegnes som en kollektiv ordning i din tvungne pensionsopsparing eller som en individuel forsikring. Oftes er den billigste løsning at forhøje dækningen på den eksisterende pensionsopsparing. Ifølge økonomisk rådgiver Susanne Arvad bør man gå efter en dækning, der sikrer 60-80 pct. af ens lønindkomst. Kan beløbet ikke nås på den tvungne pension, bør man tegne en supplerende invalideforsikring. Man kan komme langt med jævnligt at omprioritere sin pensionsopsparing. Er man under 50 år, er det vigtigere at sikre sig en god dækning ved ’tab af erhvervsevne’ end at spare penge op til alderdommen. Bliver man for syg til at arbejde, kan forsikringen udbetales som en fast månedlig udbetaling, der beskattes som personlig indkomst, eller som et engangsbeløb.

Hjælp til behandling, medicin osv.:

Det offentlige
: Den offentlige sygesikring sikrer alle i Danmark gratis behandling hos læger og speciallæger og tilskud til medicin og behandlinger.

Private forholdsregler
: En privat sygeforsikring, f.eks. som medlem af Danmark (tilskud til medicin og rabat på privathospitaler). En sundhedsforsikring (dækker undersøgelser, behandling, medicin og genoptræning ). Mange lønmodtagere har en sundhedsforsikring gennem deres arbejdsgiverbetalte pensionsordning eller deres overenskomst.

Gennem arbejdsgiver, fagforening, pensionsselskab, pengeinstitut eller sygeforsikringen Danmark kan man forsikre sig mod særligt kritiske sygdomme som f.eks. kræft. Beløbet, der kommer til udbetaling, bør være mindst 100.000 kr.

Det kan du selv gøre: Ved arbejdsløshed



64 pct. af de danskere, der bliver arbejdsløse, får lavere indtægt. I gennemsnit mister man 7.000 kr. om måneden.

Det offentlige
: Kontanthjælp: Laveste sats på 3.214 kr. gives til hjemmeboende under 25 år, uden børn. Højeste beløb på 13.732 kr. tildeles borgere med forsørgelsespligt. Kontanthjælp udbetales kun til arbejdsløse uden formue, fast ejendom eller en ægtefælle, der kan forsøge dem.

Private forholdsregler
: Melder man sig ind i en a-kasse, har man mulighed for at få dagpenge. Maksimumssatsen er 17.073 kr. per måned, dog højst 90 pct. af lønnen. Kontingentet til en a-kasse er fradragsberettiget. Tegn en lønsikring, der forsikrer lønnen med op til 80-85 pct. Bliver man arbejdsløs, får man ud over dagpenge hver måned udbetalt et tillæg fra forsikringen. Man skal tjene mindst 22.000 kr. om måneden for, at det kan betale sig at betale til en lønsikring. Husk, at en lønsikring er fradragsberettiget. Man skal typisk have betalt præmie i 12 måneder, før man er dækket af ordningen. Spar op: Lav en buffer og bliv dit eget forsikringsselskab, hvis du skulle miste dit job. Det er langt den billigste løsning. 40 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse. 28 pct. har ikke overblik over økonomien efter en skilsmisse.

Det kan du selv gøre: Ved skilsmisse



Det er svært at forsikre sig imod en skilsmisse, men man kan sikre sig, at goderne bliver delt bedst muligt. Ifølge Susanne Arvad skal man tale om skilsmissen, når ægteskabet indgås.

- Man skal indgå en økonomisk pagt om, hvordan børn, bolig og pensionsopsparing skal deles, mens man taler godt sammen, siger hun og fortsætter:

- Før der blev lagt loft på pensionsordningerne, blev der af skattetekniske årsager kastet masser af penge ind på især mænds opsparinger. Ejendomme blev belånt for at smide pengene ind på pensionen.
Siden politikerne i 2007 vedtog, at en pensionsordning tilhører den enkelte, er mange kvinder kommet i klemme ved skilsmisse.

- Ofte har kvinder et par hundrede tusinde stående på deres pensionsopsparinger, mens deres mænd kan have millioner af kroner stående. Bliver man skilt som 40-45 årig, betyder det ikke det store. Men urimeligheden bliver tydelig, når han som pensionist kan flytte til Spanien og spille golf, mens hun må sidde i sin to-værelses lejlighed, siger Susanne Arvad.

Efter skilsmissen skal økonomien justeres efter de nye forhold. Det er ifølge Louise Skjødsholm fra Penge- og Pensionspanelet urealistisk at tro, at man kan fastholde samme udgiftsniveau som før skilsmissen. Læg nyt budget, tag stilling til, om man kan blive i boligen, eller om man skal flytte, og tjek hvor der kan spares.

- Går man ikke økonomien igennem, kan man komme ud i værre problemer. Vores undersøgelser viser, at det er i forbindelse med de store livsændringer, at man tyr til de hurtige og dyre løsninger, siger hun.

Kilder: Økonomisk rådgiver Susanne Arvad, Penge- og Pensionspanelet, Forsikring og Pension, Tænk Penge