Godmorgen og velkommen til torsdagens finansielle overblik.
Vi starter ovre på den anden side af Atlanten, hvor den længste nedlukning i USA er slut.
Den amerikanske præsident Donald Trump har natten til torsdag underskrevet en lov, som betyder, at statsapparatet i USA kan åbne igen.
Det skriver The Wall Street Journal.
Euroinvestor kommer selvfølgelig til, at holde øje med hvad det betyder for aktierne.
Herhjemme får vi regnskab fra biotekselskabet Zealand Pharma, der haft et par gode seneste dage på børsen. Du kan læse forklaringen på opturen her.
Vi får også tal fra underholdningsgiganten Disney og gamingselskabet Ubisoft, der begge åbner regnskabsbøgerne.
Vi starter dog det finansielle overblik i Asien, hvor børshandlen er i gang:
Investorerne er positive overfor de japanske aktier tirsdag. De japanske aktier i Nikkei 225-indekset stiger 0,4 pct.
I Kina er stemningen derimod mere afdæmpet. De kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong, falder og Hang Seng-indekset ligger lige nu 0,6 pct. lavere.
Der er positive takter på vej i Europa. Futures for det toneangivende Stoxx 50-indeks indikerer, at de europæiske aktier kan stige med 0,3 pct., når børshandlen begynder om få timer.
Billedet er nogenlunde det samme i USA.
Futures for de tre store indeks – det teknologitunge Nasdaq, det brede S&P 500 samt det industritunge Dow Jones – står alle til at åbne i grønt med stigninger op mellem 0,2 og 0,3 pct.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Tager man temperaturen på råvare- og kryptomarkedet, finder man i dag blandede signaler.
Vi starter med det sorte guld, olien, der falder. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 58,4 dollar, mens den europæiske Brent-olie handles for knap 63 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen, ligger relativt afdæmpet med et lille fald. Guldet handles nu til en pris på 4.214 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, da det opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og historisk set har klaret sig godt, når der er modvind på aktiemarkedet.
Endelig er kryptovalutaen Bitcoin steget en smule det seneste døgn, og den digitale mønt koster nu 102.007 dollar.
Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om risikovilligheden i markedet, især blandt de mere spekulative investorer.
Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Novo-aktien
Læs også: Danske aktier stiger for tredje dag i træk: 'En sjældent god nyhed for investorer i danske aktier'
