Den kommende lukning af sukkerfabrikken i Nakskov på Lolland medfører 70 afskedigelser.

50 stillinger bevares i pakkeriafdelingen, og 30 ansatte tilbydes andre stillinger i koncernen.

Det skriver Nordzucker, som ejer Nordic Sugar, i en pressemeddelelse.

Produktionen af sukker på Nakskov Sukkerfabrik stopper efter planen i januar 2027 efter 144 år med sukkerproduktion.

Fremover bliver hele den danske sukkerproduktion samlet på fabrikken i Nykøbing-Falster.