Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.
Techkæmper i gigantiske stigninger: Så meget blev de sendt op
De største amerikanske techkæmper var på himmelflugt i onsdagens børshandel.
Generelt havde Wall Street en fest, efter den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag annoncerede, at han ville sænke toldsatsen for alle lande til 10 pct. i 90 dage med undtagelse af Kina.
I USA lukkede de store indeks, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq, i voldsomme stigninger - faktisk var der tale om historiske stigninger, skriver det amerikanske medie CNBC.
Læs mere her.
Aktiechef kalder Trumps tip 'ultimativt vildt': 'Jeg har aldrig oplevet noget lignende'
»NU ER ET FANTASTISK TIDSPUNKT AT KØBE PÅ.«
Sådan skrev USAs præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie Truth Social onsdag klokken 15.37 dansk tid.
Det opslag får nu stor opmærksomhed - og det vækker ikke så lidt undren. Ja, hovedrysten.
For mindre end fire timer senere annoncerede selvsamme Trump, at han havde besluttet at sætte straftolden mod en lang stribe lande på pause i 90 dage.
Læs mere her.
Stor usikkerhed forude for Mærsk – det mener garvet investor om aktien
Der er stor usikkerhed i farvandet forude for det danske rederi Mærsk med en mulig handelskrig under optrapning.
Men hvad mener den garvede analytiker og investor Michael West Hybholt om aktien, som kan findes i hans portefølje?
Han er investeringsrådgiver for den børsnoterede investeringsforening Regulær Invest Nordiske Aktier (RINA), hvor han har håndplukket 20-40 nordiske aktier til porteføljen.
Læs mere her.
Boligpriserne fortsætter op: Her stikker de mest af
De danske boligejere kan med god grund smile ekstra meget i dag.
Marts har nemlig været en god måned for alle typer boligejere herhjemme, afslører friske tal fra Boligsiden.
Mere nøjagtigt steg huspriserne 1 pct. i marts. Kigger man på ejerlejligheder og sommerhuse, gik priserne frem med henholdsvis 1,3 og 2,6 pct.
Læs mere her.
Ekspert giver fire råd midt i stormen: Sådan sikrer du dine investeringer
Lige nu er mange danskere usikre på, hvorvidt de skal sælge deres aktier eller omlægge deres pension.
En privatøkonomisk ekspert har fire gode råd til, hvordan man skal handle i tider med toldkrig og kæmpe uro på finansmarkederne.
Læs mere her.
Markedstendenser:
Futures for det tyske DAX-indeks indikerer torsdag morgen en åbning med en stigning på hele 7,6 pct.
Futures for det europæiske Stoxx 50-indeks indikerer, at europæiske aktier vil åbne med en stigning på 7,9 pct.
I USA indikerer futures for for de ledende indeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq kursfald på mellem 0,1 og 1,4 pct. Her står Nasdaq for det største fald.
»Dagens vigtigste nøgletal er de amerikanske inflationstal. I februar lå inflationen i USA på 2,8 procent sammenlignet med samme periode året før. Det er altså stadig en del over den amerikanske forbundsbanks (Feds) målsætning om en inflation på 2 procent. Fed er i øjeblikket bekymret for, at Trumps toldsatser kan føre til højere inflation. Samtidig frygter Fed også, at toldsatserne kan skubbe USA ud i en recession, hvilket i så fald kan få inflationen til at falde.« Sådan skriver Sydbank i deres finansielle nyhedsoversigt torsdag morgen.
Dagens tal og begivenheder:
Inflation - USA
CPI inflation - Danmark
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Aktieekspert: Udnyt de faldende kurser til din fordel
