Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier

Regnskab kan få stor betydning for mange danske porteføljer: 'Kommer til at sætte scenen'

Tirsdag lander der et regnskab, som kan rykke på mange danske porteføljer.

Det er nemlig en af de mest købte aktier blandt danskerne, som tirsdag kommer i vælten, når selskabet løfter sløret for nye tal. Samtidig er det et regnskab, som kan få betydning for hele selskabets branche.

Det fortæller investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen, som med spænding ser frem til de nye tal fra den tyske våbenproducent Rheinmetall.

Læs mere her.

Ambu rammer lige på forventningerne

Medicoselskabet Ambu lander lige på analytikernes forventninger.

Det fremgår af Ambus regnskab for andet kvartal af 2024 i selskabets skæve regnskabsår, der er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

I andet kvartal for 2024 havde Ambu en omsætning på 1.367 mio. kr., hvor analytikerne havde ventet 1.367 mio. kr., ifølge estimater indsamlet af selskabet selv.

Læs mere her.

Så godt er det gået for de danske investorer i år: Her er, hvad de købte og solgte

2024 blev skudt i gang med en vaskeægte kursfest på aktiemarkedet, og det har indtil videre sikret et pænt afkast til de danske privatinvestorer.

Her har investorerne skiftet også lavet en række udskiftninger i porteføljerne, hvor en række gamle kendinger og nye kursraketter er i blandt.

Det viser frisk data fra handelsplatformen Nordnet for første kvartal af 2024.

Læs mere her

Markedstendenser

Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer tirsdag morgen en åbning med et fald på 0,16 pct.

»Investorernes stigende risikoappetit har givet anledning til en svækkelse af den amerikanske dollar, der igen er krøbet ned omkring 6,90 over for danske kroner. Det er det laveste niveau siden den første uge af april.« Det skriver Nordea i en morgenrapport.

Dagens tal og begivenheder

Ambu - Q2

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.