Flere af Huscompagniets underleverandører forbindes med sager om svindel og hvidvask


En lang række af underleverandører til Nordens største typehusvirksomhed HusCompagniet kan forbindes med sager om økonomisk kriminalitet, hvidvask og fakturasvindel.
Det skriver Finans, som har identificeret 15 selskaber, som på nuværende tidspunkt er eller tidligere har været underleverandører til HusCompagniet.
Til mediet lyder det fra Chris Kronow Rasmussen, der er antihvidvaskkonsulent hos konsulenthuset Implement Consulting Group:
»Det er helt vildt, at man overser så mange røde flag. Jeg tænker ikke, at HusCompagniet har interesse i at medvirke til hvidvask eller svindel. Men her virker det, som om man ikke går op i, om det foregår,« siger han.
Aktien i HusCompagniet har haft det svært de seneste år, hvilket betyder, at aktien nu er nede med over 70 pct. siden børsnoteringen i 2020.
Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Medie: Hackere kræver 160 mio. kr. fra Novo Nordisk - påstår at have stor mængde af data
Læs også: Efter udsigt til fred: Det gør Lau Svenssen med sine olieaktier nu