SKAT har åbnet for årsopgørelserne for 2017 - og dermed er det på tide at fortælle om de indkomster, man har haft i det forgangne år, som ikke optræder på opgørelsen allerede.

Gør man ikke det, kan det nemlig koste rigtig dyrt, skriver revisionsfirmaet BDO i sit nyhedsbrev, Depechen.

»Det hænder, at vi bliver spurgt, hvor meget det egentlig koster at snyde i skat, hvis det bliver opdaget. Svaret på det spørgsmål afhænger af mange ting, men helt grundlæggende kan vi sige, at det er dyrt,« lyder det fra revisionsfirmaet.

SKAT udskriver nemlig både en regning på den skat, man har unddraget sig, samt restskattetillæg og morarenter. Og dernæst en bøde.

Se selv i tabellen nedenfor, hvor der er taget udgangspunkt i fire former for snyd, som alle handler om 50.000 kroner.

Tallene her bygger på, at der er tale om en person, som betaler topskat, der bor i en gennemsnitskommune. Vedkommende har ikke andre aktieindkomster og har en negativ kaptialindkomst på under 50.000 kr.

Foto: Data: BDO. Grafik: BTMX
Vis mere